Lyt til artiklen:

Dyrenes Beskyttelse klager over Fødevarestyrelsen

00:00
Hastighed: ???x
02:38

Fødevarestyrelsen slækker på kontrollen ved slagterier, så dyreværnssager ikke politianmeldes, mens dyrlæger bliver tvunget til at bryde deres anmeldepligt.

Det mener Dyrenes Beskyttelse, som har klaget over Fødevarestyrelsen til Folketingets Ombudsmand, oplyser dyreværnsorganisationen i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce
Flere brokgrise kan transporteres forsvarligt til slagtning

Se også:

Flere brokgrise kan transporteres forsvarligt til slagtning

De mener, at Fødevarestyrelsen har hævet barren for, hvornår embedsdyrlæger skal politianmelde landmænd for at sende syge og tilskadekomne dyr til slagtning, sådan at kun de allergroveste tilfælde anmeldes.

- Fødevarestyrelsen har egenhændigt gjort det lettere for for eksempel svineavlere at sende syge og tilskadekomne grise til slagtning. Der er tale om strafbare forhold, som ikke længere skal prøves ved domstolene. Det er dårligt nyt for de allerede enormt pressede dyr i landbruget, siger Yvonne Johansen, dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.

En af landets største grisebedrifter politianmeldt for brud på dyrevelfærden

Se også:

En af landets største grisebedrifter politianmeldt for brud på dyrevelfærden

Ændret praksis

Konkret klager organisationen over styrelsens vejledning til kontrolpersonalet på slagterier og samlesteder. En vejledning, som Dyrenes Beskyttelse mener, er for mild.

- Den nye praksis i kontrollen er en markant svækkelse af indsatsen mod svigt af landbrugsdyrene. Landmænd slipper i højere grad med en indskærpelse, når de sender grise med for eksempel store skuldersår eller invaliderende betændelse i benene til slagtning. Det har selvfølgelig en afledt negativ effekt på plejen og opmærksomheden i staldene, siger Yvonne Johansen.

En indskærpelse betyder, at landmanden vil få et audit fra Fødevarestyrelsen, men ikke en kontrol.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vejledningen blev udsendt i slutningen af 2020, og er den, der lægger praksis for kontrollanternes arbejde.

Styr på smittebeskyttelsen? Nu kommer kontrollerne

Se også:

Styr på smittebeskyttelsen? Nu kommer kontrollerne

Færre politianmeldelser

Ifølge Dyrenes Beskyttelse presser vejledningen dyrlæger til selv at bryde dyrevelfærdsloven. Det skyldes, at dyrevelfærdsloven har ubetinget pligt til at politianmelde grov uforsvarlig behandling af dyr.

- Der er noget helt galt, når Fødevarestyrelsen vil have dyrlægerne til at føre kontrol på en måde, der er i konflikt med kernen i lægegerningen; at passe på dyrene. Og som kan koste dem selv bøder for brud på dyrevelfærdsloven, siger Yvonne Johansen.

Antallet af politianmeldelser for ikke-transportegnede dyr ved slagterier faldt med 62 procent fra 2022 til 2023, og i den samme periode blev indskærpelser tredoblet i antal, meddeler organisationen.

- Det tyder på, at flere syge eller tilskadekomne dyr ender på slagterierne, og svinebønder og transportfirmaer slipper samtidig billigere, når de fanges i kontrollen. Det kan forklares med, at den nye praksis i de seneste år er trådt helt igennem af styrelsen, siger Yvonne Johansen.

Biocirc ville hente døde dyr uden beregning - siden har der været tavst

Se også:

Biocirc ville hente døde dyr uden beregning - siden har der været tavst