Abonnementsartikel

Udgangspunktet for optimering er i dag på mange måder blevet nemmere, hvis man bruger teknologien og de loggede data.

Efterhånden er der ingen begrænsning for de data, vi kan logge og hente frem igen. Det betyder, at vi stort set pr. kvadratmeter eller pr. kerne eller knold kan planlægge og diktere ønskede mængde.

Selve analysearbejdet frem mod at finde ud af, hvorfor noget er gået godt eller skidt, tænker jeg også, kan fremmes. Vi har altså stærke redskaber til optimering, og for de af os, som kan lide at sidde og nørde med tal og skrue på alle de forskellige knapper for at optimere bedriften, kan efterår og vinter være den periode på året, hvor der er luft i kalenderen til netop at gøre disse ting.

At optimere helt ned i detaljerne ser jeg også som et skridt i retning mod, at vi bruger vores ressourcer, hvor der er brug for dem og ikke skyder med spredehagl.

I min sidste leder kommenterede jeg på den teknologiske udvikling, erhvervet er i, og vigtigheden af ikke at tabe den håndværksmæssige side af landbruget. Det er stadig vigtigt at have fornemmelse for de biologiske aspekter i planteavlen. Men kan vi hente elektroniske data for de behandlinger og opgaver, vi har løst i marken under forskellige forhold, er der bedre mulighed for at forstå og kæde processerne sammen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det nævnes i en af artiklerne i denne udgave af Agro, at det er vigtigt, at vælger man at investere i teknologi, skal man også gøre sig klart, hvad man vil bruge det til. Det kan jeg kun være enig i. Det vil være ærgerligt at smide penge i teknologi og ikke benytte sig af de funktioner, teknologien besidder til fulde. ?