Klimakrise udløser 740 millioner fra landbrugsreserven til særligt udsatte lande

Medlemsstaterne I EU har nikket ja til EU-Kommissionens forslag om at udbetale 98,6 millioner euro - svarende til 740 millioner kroner - fra landbrugsreserven til direkte støtte til landbrugere i Spanien, Kroatien, Cypern, Letland og Ungarn, der har været berørt af ekstraordinære ugunstige vejrforhold og naturkatastrofer siden foråret 2024,skriver Europakommissionen i en pressemeddelelse.

Den ekstraordinære støtte fra landbrugsreserven vil bidrage til at støtte landbrugere fra disse lande, der har været udsat for et produktionstab og som følge deraf et tab af indkomst.

Spanien får udbetalt 68 millioner euro, Ungarn får 16,2 millioner euro, Kroatien får 6,7 millioner euro, og Cypern får 4,2 millioner euro og 3,5 millioner euro.

I følge EU-kommissæren for landbrug og fødevarer er udbetalingen tegn på europæiske solidaritet.

- Vi kan ikke ændre, hvad der allerede er sket, men vi kan tage ved lære af det og forberede os bedre. Krisestøtten viser, at EU-institutionerne tager problemet alvorligt, og at den europæiske solidaritet med vores landbrugere er reel. Det forslag, der i dag er godkendt, er endnu et bevis på dette, siger Christophe Hansen, kommissær med ansvar for landbrug og fødevarer og fortsætter:

- Vi står sammen med vores landbrugere, når de har mest behov for det. Fremover er vi nødt til at styrke klimarisikoberedskabet og krisestyringen og sikre os, at landdistrikterne får den støtte, som de har behov for. Dette indebærer en styrkelse af risikostyringen inden for landbruget for landbrugere i hele EU, samtidig med at vi sikrer, at vores indsats fortsat er hurtig og målrettet, når krisen rammer, siger EU-kommissæren.

De nationale myndigheder skal fordele støtten senest den 30. september 2025 og sikre, at landbrugerne er de endelige støttemodtagere. De enkelte lande har mulighed for at supplere støtten med op til 200 procent i form at nationale midler.

Undgå konkurrenceforvridning

De fem medlemsstater skal senest den 31. maj 2025 også meddele Kommissionen de nærmere oplysninger om gennemførelsen af foranstaltningerne.

Dette omfatter de kriterier, der anvendes til at fastsætte tildelingen af støtte til den enkelte landbruger, foranstaltningernes tilsigtede virkning, overslag over betalinger pr. måned indtil udgangen af september og niveauet af yderligere støtte, der vil blive givet. I meddelelsen bør det også angives, hvilke foranstaltninger der er truffet for at undgå konkurrenceforvridning og overkompensation.

Landbrugere i Spanien, Kroatien, Cypern, Letland og Ungarn er blevet ramt af betydelige skader og har lidt økonomiske tab på grund af ugunstige vejrforhold og naturkatastrofer.

Spanien ramt af tørke

Spanien blev ramt af nedbørsunderskud og ekstrem varme i sommeren 2024, hvilket førte til tørke. Sidst i oktober og tidligt i november 2024 gav kraftige storme forårsaget af DANA ekstraordinært voldsom nedbør og ødelæggende oversvømmelser, som kostede hundredvis af mennesker livet og var den værste katastrofe, som har ramt Valenciaregionen i dette århundrede. Produktionen i frugt- og grøntsagssektoren, vinsektoren, olivensektoren og husdyrsektoren var særlig påvirket.

Cypern ramt af tørke

Cypern blev ramt af meget begrænset nedbør og høje temperaturer i første halvår af 2024, hvilket førte til tørke, som påvirkede produktionen i sektorer som korn, oliven, frugt og grøntsager.

Letland ramt af kraftig regn

Letland led under en blanding af rekordlave vintertemperaturer, frost i løbet af foråret og kraftig regn om sommeren, hvilket påvirkede produktionen af korn, raps, frugt, grøntsager og kartofler.

Kroatien ramt at tørke

Kroatien og Ungarn blev ramt af ekstremt høje temperaturer og tørke i løbet af sommeren 2024, hvilket påvirkede produktionen af majs, solsikke, soja, sukkerroer, frugt, kartofler og vin.

Landbrugsreserven

Den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 omfatter en landbrugsreserve på 450 millioner euro om året til håndtering af markedsforstyrrelser eller ekstraordinære begivenheder, der påvirker produktionen eller distributionen.

Da ugunstige vejrforhold forekommer stadig oftere, har Kommissionen understreget behovet for at styrke risikostyringsværktøjer og opfordre til, at de i større udstrækning udbredes i hele Unionen sammen med proaktive foranstaltninger til at håndtere de bagvedliggende årsager og øge bedrifternes modstandsdygtighed på mellemlang sigt, skriver Europakommissionen.