Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Lille tilbagegang for stor producent
Den globale usikkerhed og vigende efterspørgsel sætter sig også i regnskabstallene for den hollandske producent, Lely, der i dag offentliggør sine ureviderede nøgletal for 2024.
Med et samlet salg på 857 millioner euro mod 888 millioner euro i 2023 flugter resultatet med de vanskeligere forhold for mælkeproducenter, der har været kendetegnende i den seneste tid. Det fortæller Lely i en pressemeddelelse.
- Da 2024 har været et hårdt og udfordrende år for os, er vi ikke overraskede over de lidt lavere resultater, siger André van Troost, CEO for Lely, i en kommentar til nøgletallene.
Det er en generelt lavere investeringslyst hos primærkunderne, der præger resultatet, lyder forklaringen.
- Den fortsatte usikkerhed i landbrugssektoren globalt i kombination med strengere regler, øgede produktionsomkostninger og lave, men gradvist forbedrede mælkepriser får landmændene til at tøve med at investere. Samtidig ser vi fortsat en stigende efterspørgsel påbæredygtigt producerede mejeriprodukter, med en forventet vækst i indtaget af mejeriprodukter på omkring to procent på verdensplan, siger André van Troost, der også regner med, at indeværende år bliver med lidt lavere salgsaktivitet end ønsket.
- Vi forventer, at 2025 bliver ret udfordrende, men vi er overbeviste om, at vi arbejder hen imod en sund fremtid for de kommende generationer, siger André van Troost.
Lely lancerede sidste år tre nye produkter. Zeta, Juno Max og Discovery Collector C2 er væsentlige skridt mod at realiserede Lelys langsigtede strategi, "Fremtidens Bedrift", der sigter mod 2035.
Lely investerer som et strategisk mål gennemsnitligt syv procent af sin omsætning i forskning og udvikling af nye innovationer. Det tal vil i 2025 være 8,8 procent.