Kan man have et fuldtidsjob ved siden af et landbrug med 325 hektar? Ja, er svaret hos Knud Rahbek, som ejer og driver gården Højlyst ved Kibæk syd for Herning.
Uddelegering og tillid er to af elementerne i at få det til at lykkes med at være deltidslandmand.
- Hvad du ikke selv kan nå, skal du få andre til, og det er ikke sikkert, det er nemt for alle, fortæller Knud Rahbek og fortsætter:
? Tillid til at opgaverne
bliver løst er vigtigt ?
- Men jeg mener, jeg er god til at uddelegere. Det er vigtigt at have tillid til de folk, man har til at hjælpe sig.
Knud Rahbek har siden 1979 arbejdet på Arla i Nørre Vium. Den første periode som leder af elværkstedet, og siden 2011 har han arbejdet med el-projekter i forbindelse med den større udvidelse, der sker af mejeriet i Nørre Vium.
- Det er blevet nemmere at få det til at passe ind med landbruget derhjemme, efter jeg er gået over til at arbejde med projekter, fortæller han.
Det er et job, Knud Rahbek er meget glad for, og som han ser kommer driften af landbruget til gode.
- At have job ved siden af gør, at jeg på flere fronter holder mig up to date og i gang. En del af mit arbejde på Arla er at samarbejde med ingeniører, og det er givende - jeg trives med det. Det er spændende at få tingene til at fungerer, siger han og fortsætter:
- Det giver overblik fra sidelinjen ikke at være den midterste person på bedriften. Samtidig giver det energi til at overse, hvad det er, vi har gang i. Mange landmænd ser ikke ud over deres egen bedrift. Når du har tid og overskud, kommer ideerne - hvad kan vi lave af ændringer og nye måder at tjene penge på.
Deltager selv i bedriften
To gange om året er Knud selv at finde på gården. Det sker ved lægning af kartoflerne og i høst. Han sidder ikke selv på kartoffellæggeren, men hjælper til at med at få det hele til at gå op i en højere enhed. Mejetærskeren sætter han dog pris på selv at køre.
- Ved selv at sidde på mejetærskeren får jeg et godt overblik over markerne, fortæller han og fortsætter:
- Udover de to gange, hvor jeg er en del af den praktiske hverdag, bruger jeg min tid på kontoret. Jeg køber og sælger selv, sørger for kontrakter, regninger og får lavet aftaler.
Af de 325 hektar indgår 46 hektar pasningsaftaler og 65 hektar, som ejes af Egon, der er Knuds faste mand i hverdagene.
- Egon er snart 65, og vi har et godt samarbejde. Han er ikke ansat hos mig, men skriver timer til mig. Nogle af hans maskiner indgår også i vores samarbejde, fortæller han.
Knud og Egon er typisk i kontakt hver morgen, og ellers sker koordineringen af arbejdet løbende.
- Egon kender ejendommen, og ved hvordan tingene skal gøres, så det er typisk blot lidt detaljer, vi dagligt pudser af. Vi er forskellige af type, men det er kun godt. Vi snakker sammen om tingene, og han er ikke 100 procent styret af mig. Han tilpasser selv sin hverdag, fortæller Knud.
I sæsonerne trækker Knud på flere folk - både unge og folk med flere timer på klokken. Blandt andet består kartoffelholdet under optagning af Egon samt to naboer. De er alle over 65 og klarer frilægning, optagning og frakørsel.
- Jeg har også dygtige unge folk at trække på, blandt andet til stenstrenglægning , i juletræerne og til det øvrige markarbejde.
Udover Egon har Knud et samarbejde med en ung mand, som starter i juletræerne omkring 1. marts. Senere på sæsonen kører han med ploven, og han er fast mand på kartoffellæggeren. Sidst på sæsonen slutter han igen i juletræerne.
- Vi har et godt sammenspil mellem unge og gamle. At have medhjælpere over 65 til at hjælpe, ser jeg også et socialt aspekt i. De har jo en stor erfaring at trække på. Samtidig får de en dagligdag med udfordringer og adspredelse.
Et erhverv i udvikling
- De sidste 30 år har der været en enorm udvikling indenfor landbruget. En udvikling, som jeg er grebet af og forsøger at følge med i, fortæller han og fortsætter:
- Jeg driver mit landbrug som en forretning, men de bløde værdier fylder også meget. Vi skal ikke kun have mere arbejde - teknologien har flyttet kapaciteten - vi har blandt andet det nyeste i GPS til traktorerne og mejetærskeren. Hvis vejret er til det, og vi har noget, vi skal have klaret, kører vi på - men ellers respekterer vi vores aftener. Det er sjældent, vi kører om natten. Selvom vejret til tider driller, bliver det jo godt vejr igen på et tidspunkt. De fleste landmænd er positive - en egenskab jeg mener, er vigtig for at drive landbrug.
Modspil er vigtigt
I 2010 var Knud Rahbek nået til en skillevej i forhold til at fortsætte med at drive landbrug.
- Jeg havde nået et punkt, hvor jeg flyttede mig for lidt, og jeg overvejede at afvikle landbruget, fortæller han.
Men fokus ændrede sig, da han stoppede op og vurderede sine muligheder sammen med rådgivere fra Heden og Fjorden rådgivningscenter.
- En af rådgiverne, Kristian Goul, havde ikke en landbrugsbaggrund, og han stillede nye og andre spørgsmål, end jeg hidtil havde været vant til. Det gjorde, at jeg fik tænkt over tingene på en helt anden måde, fortæller han.
Det er der sidenhen kommet et gårdråd ud af, hvor Knud Rahbek har andre personer til at bedømme det, han gør, og giver ham modspil.
- For mig handler det om at være professionel i det man gør. Her er fokus og modspil vigtigt. Jeg driver min bedrift alene og har brug for saglig og faglig modspil. Man flytter sig ikke uden modspil, siger han.
Kartofler i markplanen
Det er ikke kun kartofler, der indgår i markplanen, men også korn og frø. Men to tredjedele af omsætningen kommer fra kartoflerne, hvor stivelseskartoflerne fylder mest og pulverkartofler med sorterne Saturna og Verdi i dette års markplan.
- Kartoflerne er de sidste tre-fire år begyndt at give en rigtig god indtjening. I år tegner det til en fin avl, der har været en rigtig fin tilvækst i september, så jeg er godt tilfreds indtil videre, fortæller han.
I denne sæson er mere end 125 hektar med kartofler inklusiv pasningsaftaler. Knud har selv alle maskiner til at klare håndteringen af kartoflerne ? fra lægning til optagning. Der lejes hvert år ny jord for et år af gangen til dyrkning af kartofler for at undgå et presset sædskifte.
- Vores kartoffellægger er med bånd. Det betyder, at vi kan lægge både store og små kartofler. Det er en to-rækket maskine, og vi lægger altid kartoflerne i bed, så er jorden forvarmet, fri for sten og knolde, fortæller han og fortsætter:
- Derudover har vi ammoniakudstyr på den og vådbejdseudstyr. Det er typisk produktet Prestige, vi benytter. Det indeholder også et pyrethoid, og dermed kan vi holde den fri for tæger og cikader. Det betyder en besparelse på vores BI.
Det er ikke kun selve udviklingen af bedriften, som ligger Knud på sinde, men også nemmere måder at gøre tingene på er en del af driften.
- Vi er blevet mere praktiske anlagte, da vi jo ikke bliver yngre. Derfor lægger vi flere kartofler i hus og forsøger derved at undgå, at kartoflerne skal i kule på marken og dækkes med halm. Halm har jo den egenskab, at når den er lagt på kulen, skal den også fjernes igen, fortæller han og fortsætter:
- En anden grund til at vi kører kartofler i hus, er på grund af, at de først skal leveres til januar, hvor det kan være vinter, og det giver lidt mere bøvl. I forvejen er der pulverkartofler på lageret, og de må ikke komme under syv grader, da de så laver stivelsen om til sukker og derved ikke kan bruges som chipskartofler og ej heller til pulver eller granuleres.
Til at opbevare kartoflerne råder de både over et kølehus og et hus med beluftning. Disse er placeret på den anden ejendom Sofielyst, som Knud også ejer. På denne ejendom er der i denne sæson opført en ny Dancorn-silo til 10.000 tønder korn med mulighed for besluftning. ?
