Skandinaviens største leverandør af æg, Dava Foods sikrede i 2024 endriftsindtjening 86 millioner kroner. Det er lidt lavere end rekordåret 2023, hvor man landede på 120 millioner kroner, men væsentligt højere end gennemsnittet for de seneste fem år.

Det fortæller Danish Agro, som ejer Dava Foods, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dava Foods har været igennem en imponerende udvikling over mange år, og ambitionerne er fortsat høje. Med de forestående investeringer vil virksomheden bliver et endnu større aktiv for både forbrugere, samarbejdspartnere og andelshavere, siger Henning Haahr, Koncernchef i Danish Agro.

- Det er meget glædeligt, at Dava Foods realiserer et tilfredsstillende regnskab samtidig med, at afregningspriserne til producenterne har været på et historisk højt niveau og forventes at forblive høje i den nærmeste fremtid, siger Henning Haahr.

Investering og konsolidering

Dava Foods vil i indeværende år accelerere væksten yderligere med investeringer. Det betyder en udvidelse af produktionen i Danmark med nye producentaftaler og investeringer i både Sverige og Estland.

I Sverige vil Dava Foods både investere i en nye produktionslinje og etablere egen ægproduktion med en indledende kapacitet på 180.000 skrabehøner med mulighed for udvidelse til 450.000 høner.

Forventningen er, at aktivitetsniveauet i Dava Foods vil stige omkring 10 procent. Indtjeningsmæssigt forventer man at flugte nærværende resultat for 2024.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En del af væksten findes dog også ved, at datterselskabet Dava Foods Ingredients, en af Danmarks førende virksomheder inden for salget af plantebaserede fødevarer, i år bliver integreret i Dava Foods.