Når Græsland 2025 løber af stablen på Elmegården i Frederiks bliver det igen med deltagelse af NDI det fortæller Uffe Hansen, der er salgschef, agro.
- Vi kommer af flere årsager. Græsland er et godt setup, og der kommer rigtig mange mennesker. Samtidig handler det om græs, men også maskinbranchen som sådan, så der er flere lag i det for os, siger Uffe Hansen.
NDI stiller op med 150 kvadratmeter stand, hvor man vil fokusere på skånsomme dækmonteringer til kørsel på græsmarker, herunder også med fokus på frakørselsvogne og gyllevogne.
- Det er der hvor vi har nogle muligheder for at gøre noget ekstraordinært for græsmarken. Så det bliver igen fokus på VF-teknologi og lavt dæktryk, som også er to ting der taler ind meget for tiden, siger Uffe Hansen.
Han peger på, at hvor det med dæk til kørsel i og på jord ofte er et spørgsmål om selvrensning og noget, der ruller nemt, så handler det i græsset altid om at være skånsom og undgå spor - og det er derfor NDI´s fokus vil blive på netop dét.

