Med 840 årssøer og fullline-produktion af både Californien- og UK-grise er der nok at se til hos Ulkind i Give. På so-ejendommen er der dog en udfordring, idet ejendommen har nogle år på bagen og ligger for bynært til, at man kan få tilladelse til at udvide eller bygge nyt.
Derfor er planen for ejer Jonas Mølgaard Jensen at køre nedslidning på ejendommen. Alligevel er der dog for et lille års tid siden investeret i nye varmepaneler med tilhørende styring fra Teknik Partner Products, og dén investering er Emilie Vinkel Rejsenhus, der er farestaldsansvarlig, glad for.