Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
To forskellige varianter af fugleinfluenza har smittet køer i USA
Lars Erik Larsen, professor i veterinær virologi på Københavns Universitet, ser det nye smittetilfælde i USA som tegn på at smitte fra fugle til køer er mere sandsynlig end hidtil antaget.
- Det er en gamechanger, for vi havde håbet, at det var en "once in a lifetime"-hændelse. Men fordi det nu er sket to gange med to forskellige varianter uafhængigt af hinanden, tyder det på, at overførslen fra fugle til køer er mere sandsynlig, end vi troede, siger Lars Erik Larsen til TV 2.
Kritik af USA
Professoren ved Københavns Universitet har tidligere overfor Maskinbladet kritiseret USA for ikke at have styr på smittebeskyttelse mellem landets kvægbesætninger.
- I USA er der tale om ét tilfælde tilbage til den 25. marts sidste år, hvor en kvægbesætning blev smittet af vilde fugle med influenza. De øvrige smittetilfælde i USA er sket mellem dyr ved flytning af dyr, eller indirekte via redskaber og fælles personale, fortalte Erik Larsen, dyrlæge og professor den 7. januar 2025.
Dengang var Erik Larsen som sådan ikke bekymret for at smitten vil sprede sig fra vilde fugle i Danmark til danske kvægbesætninger, han er mere rystet over, at de amerikanske myndigheder ikke har mere styr på smittesituationen.
- Det ser umiddelbart ud som om situationen er ude af kontrol, siden smitten kan spredes fra besætning til besætning, sagde han dengang.
Den nye smittesituation i USA med endnu en smitteoverførsel fra fugle til køer stiller smitterisikoen i et nyt lys.
- Det betyder, at vi vurderer, at risikoen for, at det kan ske i Europa og Danmark er noget større, og at vi skal være mere opmærksomme, siger Lars Erik Larsen til TV2.