Lyt til artiklen:

De tre Gad-brødre er herrer i eget hus sammen

00:00
Hastighed: ???x
02:09

Frederik, Søren og Emil Gad er tre driftige herrer, der til sammen driver to maskinstationer, et markbrug og et biogasanlæg.

Den seneste tilføjelse til porteføljen er Hans Tobiasen Maskinstation, som Frederik Gad har ejet og ledet siden 16. december 2024, hvor brødrene købte den af familien efter Hans Tobiasen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Nu er brødrene ved at finde ud af, hvordan Bredebro og Hans Tobiasen kan samarbejde og supplere hinanden, og selv om de hver især ejer deres, så ejer de alle noget af de andres virksomheder, og det kræver klare linjer, det forklarer de i podcasten Maskinstationen.

Frederiks første dag som maskinstationsejer

Se også:

Frederiks første dag som maskinstationsejer

- Mit ansvar er planteavlen og biogas. Der har jeg størst ejerandel, og der bestemmer jeg. Vi kan trække på hinanden, og få ekspertise fra hinanden. Vi samarbejder, men kan tage vores egne beslutninger siger Emil Gad, som suppleres af Søren Gad:

- Mig og Emil ejer den mindste del af Hans Tobiasen i Ribe, hvor Frederik ejer den største del. Der har han bukserne på. Sådan er det også i Bredebro, hvor jeg har størst andel, og de er med økonomisk, siger Søren Gad.

Hvordan samarbejdet mellem de to maskinstationer skal tage sig ud, er brødrene stadig ved at få afklaret. De forventer, at det til højsæsonen bliver helt klart, hvordan de supplerer hinanden bedst fra Ribe i den ene ende til Bredebro i den anden. For med ikke bare mange gode folk, men også en maskinpark, der kan snakke sammen, er mulighederne mange.

Forpagtningsaftale er win-win for både bedrift og maskinstation

Se også:

Forpagtningsaftale er win-win for både bedrift og maskinstation

- Det er jo hovedsageligt John Deere begge steder. Vi har så lige et par farisæere af et par Claas og en enkelt JCB, så sådan passer vi godt sammen siger Frederik Gad, som peger på at maskinstationerne har de samme arbejdsområder, men også har ting, den anden ikke har.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Søren har Vredoer med 36-meter slangebom, som vi ikke har. Vi har så nogle Vervaeter. Vi har også måske den største Krone-snitter, man kan få, og har så Slæbeskær, som Søren ikke har. Vi kan tilbyde lidt af det hele, siger Frederik Gad.

Hør mere om samarbejdet mellem de tre brødre og de to maskinstationer i afsnittet af Maskinstationen.

Podcast: Frederik, Emil og Søren Gad
Podcast

Maskinstationen

Episode 94: Frederik, Emil og Søren Gad