Seks principper kan sætte gang i regenerativt landbrug

Regenerativt landbrug er et begreb, som mange taler om i miljø- og klimadebatten. Men hvad betyder det egentlig?

Det har de hos Vkst set nærmere på, og i en pressemeddelelse skriver rådgivningsvirksomheden, at ved at dyrke mere regenerativt kan man som landmand styrke jordens frugtbarhed, reducere omkostninger og blive bedre rustet til at modstå klimaforandringer.

Hvad er regenerativt landbrug?

Regenerativt landbrug handler om at dyrke jorden, så det bliver et sundt og frugtbart jordsystem. Det er en tilgang, der sikrer en mere modstandsdygtig produktion, som er robust over for kraftige udsving i nedbør og temperatur, og som harmonerer bedre med naturens økosystemer - og som i visse tilfælde endda kan reducere CO₂-udledning.

Den praktiske implementering af regenerative tiltag varierer fra landbrugstype til landbrugstype og geografisk placering, men de grundlæggende principper bag det regenerative dyrkningssystem er de samme.

Det betyder også, at regenerativt landbrug ikke er én fast dyrkningsmetode, men derimod en proces hvor man som landmand løbende observerer, analyserer og justerer sine tiltag for at opnå de bedste resultater på sin bedrift.

Se også:

Vkst: Her er tre konkrete regenerative tiltag

Hvad får man ud af det?

Man kan opnå mange fordele ved regenerativt landbrug, peger rådgivningsvirksomheden på.

Det kan være øget modstandsdygtighed over for tørke og ekstreme vejrforhold, mindre behov for kunstgødning og pesticider, en øget biodiversitet, der bidrager til naturlig skadedyrsbekæmpelse, samt mulighed for bedre økonomi gennem lavere inputomkostninger.

Seks kerneprincipper

Seges Innovation har defineret seks principper for regenerativt landbrug, der er tilpasset danske forhold:

Nummer 1

Tag udgangspunkt i konteksten som bedriften indgår i.

Regenerativt landbrug skal ses som en værktøjskasse - og ikke én fast metode eller principper, som entydigt skal følges på bedriften. Målet er at skabe en forandring til det bedre for jorden, klimaet, biodiversiteten og bedriften som et hele.

Man skal derfor bruge de redskaber i den regenerative værktøjskasse, som passer til netop ens egen bedrift. På den måde henvender regenerativ dyrkning sig til alle på alle niveauer og udviklingstrin.

Nummer 2

Minimer jordforstyrrelse.

Jordbearbejdning og brug af bestemte gødningstyper og pesticider kan forstyrre jordens mikro- og markoliv. Især regnorme forstyrres ved, at deres permanente gange og rodkanaler ødelægges. Når man bearbejder jorden, går det også ud over svampene i jorden, da svampemycelier ødelægges ved jordbearbejdning.

Hvis man minimerer forstyrrelsen af jorden, får man en bedre jordstruktur, og organisk kulstof vil blive indlejret over tid. Desuden vil hastigheden på jordens omsætning af organisk materiale reduceres, hvilket vil sænke CO₂-udledningen.

Nummer 3

Maksimer diversitet.

Naturens robusthed opstår gennem diversitet. Artsdiversitet giver resiliens og positive synergieffekter, der overstiger summen af de enkelte arters bidrag til økosystemet.

Eksempelvis er plantesygdomme ofte tilpasset bestemte arter, og de har derfor sværere ved at sprede sig i artsdiverse dyrkningssystemer end i monokulturer.

Man kan implementere princippet ved at øge antallet af arter i sædskiftet, i græsmarksblandinger, i mellem- og efterafgrøder eller i hovedafgrøder via samdyrkning, udlæg eller sortsblandinger.

Nummer 4

Hold jorden dækket.

Dækafgrøder og efterafgrøder beskytter jorden mod erosion, øger jordens indhold af kulstof og understøtter mikroliv. Det giver en mere stabil produktion og bedre vandhusholdning, så markerne er mindre sårbare over for perioder med tørke eller ekstrem nedbør.

I praksis kan man komme langt med at sikre et levende plantedække året rundt, så man med et konstant plantedække undgår bar jord i sædskiftet. Plantedække er for eksempel efterafgrøder eller et dække af afgrøderester, stub, halm eller lignende.

Ved at øge andelen af året med levende planter, øger man også inputtet af føde til jordens liv, hvilket medvirker til at optage og binde CO2 i jorden.

Nummer 5

Bevar levende rødder året rundt.

Levende rødder er det vigtigste for at sikre mad til jordens mikroliv. Derfor er det så afgørende af have levende planter i så stor en del af året som muligt og på så mange af sine marker som muligt. Planter sender rodeksudater gennem rødderne i bytte for næringsstoffer. Jo flere forskellige planter, der gror på markerne, desto flere mikroorganismer tilgodeses. Det giver et mere diverst liv i jorden og dermed også en mere robust og sund jord.

Nummer 6

Integrer husdyr

Dette princip tager ofte udgangspunkt i teorien om holistisk afgræsning, som kan forbedre jordens frugtbarhed, understøtte en naturlig gødskning og reducere behovet for eksterne input. I praksis kan mobile stalde og rotationsgræsning være en vej frem.

Husdyrene i regenerative systemer er ofte en aktiv del af sædskiftet og roteres rundt på markerne i løbet af året. Kvæg og får bruges til at afgræsse efterafgrøder, vinterrug eller hvidkløver til frø. Grise kan sanere og bearbejde en stubmark, og høns kan sanere i frugtplantagen.

Se også:

Fokus på regenerativt landbrug i Region Sjælland

Lavthængende frugter

Overgangen til et mere regenerativt landbrug er fyldt med udfordringer og ikke alle principper er lige nemme at implementere. Der er dog som regel lavthængende frugter og tiltag, som er forholdsvis lige til på de fleste bedrifter.

Regenerativt landbrug handler om gradvist at optimere dyrkningen med fokus på jorden, miljøet og ressourceforbruget - og aldrig at stoppe med at optimere.