DLG kunne være kommet ud af sin investering i Biocirc uden økonomisk tab, det skriver Børsen
DLG nedskrev i forbindelse med koncernens seneste regnskab med 164 millioner kroner på en investering på en halv milliard kroner i Biocirc.
Det kunne DLG dog have undgået, det siger kilder i advokatmiljøet til Berlingske.
For ifølge en klausul i investeringsaftalen mellem Bioirc og DLG, kunne DLG sælge anparter for 377 millioner kroner tilbage til Biocirc til samme beløb, hvis efterfølgende forhandlinger om at sælge DLG´s biomasseforretning til Biocirc ikke lykkedes.
Klausulen krævede dog også gensidighed, det vil sige, at den kun kunne effektueres, hvis begge parter skulle handle i god tro.
Den mulighed bortfaldt dog, da DLG 29. september solgte sin biomasseforretning og genivesterede de 120 millioner kroner for salget i yderligere anparter i Biocirc.
Ifølge Børsen blev DLG´s repræsentantskab først bekendt med tilbagesalgsklausulen på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i januar 2025, hvor det altså var for sent.





