Lyt til artiklen:

Vestjysk kommune er i mål med frivillige BNBO-aftaler

00:00
Hastighed: ???x
01:40

I Ringkøbing-Skjern Kommune har de 80 vandboringer. Af dem har Miljøministeriet pålagt kommunen at lave frivillige BNBO-aftaler på 38 fordel på 16 vandværker, og det er kommunen nu i mål med, det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

- I november sidste år manglede vi 12 aftaler, men så gik det stærkt, og nu er vi én af bare tre kommuner, der er nået i mål med de frivillige aftaler inden deadline, siger geolog i kommunens afdeling for Natur, Land og Vand, Susanne Plesner og tilføjer, at kommunen undervejs har hjulpet med kort og vejledt parterne, men ikke siddet med i forhandlingerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De frivillige aftaler er privatretlige aftaler med fuld kompensation for, at landmændene ikke må dyrke markerne i områderne med brug af planteværn. Alternativet havde været et påbud fra kommunen, og de er ressourcekrævende og uden fuld kompensation.

Investerede i elefantgræs i fjor: Nu kan Jacob høste udbytte de næste 20 år

Se også:

Investerede i elefantgræs i fjor: Nu kan Jacob høste udbytte de næste 20 år

- Det er så flot, at vi er kommet i mål. Det skal begge parter have stor ros for, siger også formanden for Teknik- og Miljøudvalget Ole Nyholm Knudsen.

Han peger på, at landboforeningen Vestjysk også har spillet en afgørende rolle for, at kommunen nu er i mål med de frivillige aftaler:

- Ringkøbing-Skjern Kommune er et landbrugsland med store, intensivt dyrkede markarealer, og det betyder noget for den enkelte lodsejers udbytte, når vi beder ham om at undlade at dyrke en del af sin jord. Her har Vestjysk været med til at sikre de frivillige aftaler - og dermed, at vi i Ringkøbing-Skjern Kommune går forrest for at sikre rent grundvand for alle, forklarer han.

Udover Ringkøbing-Skjern Kommune nåede Frederikshavn og Ærø kommuner i mål med frivillige aftaler om de boringsnære beskyttelsesområder inden fristen udløb til nytår.

Miljøminister varsler påbud til lodsejere for ikke at beskytte drikkevandsboringer

Se også:

Miljøminister varsler påbud til lodsejere for ikke at beskytte drikkevandsboringer