Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Markedet for grisekød er uden udsigt til ændringer på den korte bane
10,20 kroner pr. kilo bliver også afregningen for gris hos Danish Crown i uge 8, det meddeler slagteriet.
Sonoteringen er også uændret på 6,70 kroner pr. kilo.
Det skyldes at det europæiske marked er stabilt, meddeler DC i sin markedsberetning:
Der er ikke sket de store ændringer på det europæiske marked for grisekød den seneste uge. Priserne er overordnet set stabile og uden udsigt til de store ændringer på den korte bane.
- Der er en rimelig god balance i markedet lige nu, fordi der i flere lande ikke bliver slagtet mere, end der kan sælges. Det vil sige, at der er rigeligt med slagteklare grise, og det billede vil nok først ændre sig, når vi ser et løft i efterspørgslen, siger Per Fischer Larsen, der er SVP Industry Sales i Danish Crown.
Der er fortsat en jævn efter efterspørgsel på dansk bacon, kamme og brystflæsk fra både Storbritannien og de traditionelle eksportmarkeder udenfor Europa, mens markedet i Europa er mere svingende.
- I det marked, som vi ser i øjeblikket, vil der hele tiden være udsving. Lige nu handler det om at have fokus på at servicere kunderne og have en tæt dialog med dem. Det har begge sider en interesse i, for alle ved at markedet kan flytte sig meget hurtigt, når foråret kommer, hvis altså efterspørgslen får det løft, som vi ofte har set i marts , siger Per Fischer Larsen.
150.000 grise udsættes
Slagtekapaciteten hos Danish Crown har været udfordret, og det betyder at 150.000 tilmeldinger bliver udsat til uge 8.
Gennemsnitsvægten er fortsat faldende og er cirka 93 kg.
Med den forventede tilmelding til kommende uge vil der blive reduceret i antallet af udsatte tilmeldinger, så der forventeligt skubbes cirka 130.000 til uge 9, meddeler Danish Crown.