Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Vkst: Her er tre konkrete regenerative tiltag
Regenerativt landbrug har fået meget opmærksomhed på det seneste, især politiske.
Ved at arbejde med naturens egne processer har regenerativt landbrug potentiale til at styrke jordens frugtbarhed, øge biodiversiteten og forbedre bedriftens robusthed, det skriver Vkst i en pressemeddelelse.
Men hvordan kommer man i gang? Det kan udfordre, hvor man skal starte, og derfor har Vkst samlet tre konkrete tiltag, som man kan prøve af på sin bedrift.
Reduceret jordbearbejdning
En af grundtankerne i det regenerative landbrug er at undgå forstyrrelser af jorden. Især regnorme og insekter, som lever på overfladen af jorden, er følsomme over for jordbearbejdning. Derfor er reduceret jordbearbejdning eller no-till et helt centralt element.
Hvis man driver konventionelt landbrug, er no-till eller pløjefri dyrkning en mulighed. Det kan være en god start at afprøve det på en enkelt afgrøde for at se, hvordan det fungerer på det jord, man har.
Hvis man driver økologisk landbrug, kan man mindske jordbearbejdningen ved at lave jordbearbejdningspauser i sædskiftet - for eksempel ved at introducere kløvergræs eller etablere vinterrug uden pløjning.
Efterafgrøder med mange arter
Livet i jorden er afhængigt af levende planter og deres rodeksudater. Derfor er det en helt central del af det regenerative landbrug at have grønne marker året rundt.
Hvis man gerne vil arbejde med det regenerative på din bedrift, er efterafgrøder et godt sted at begynde, peger Vkst på. Sammensæt gerne efterafgrødeblandingen med mindst tre arter (og gerne flere), så der både er græsser/korn, bælgplanter (vikke, kløver med mere) og arter med mere dybdegående rødder som olieræddike, gulsennep og cikorie.
En efterårssået efterafgrøde skal helst sås i august for at lykkes godt. Vent med at pløje efterafgrøden om før foråret, så den gør så meget gavn som muligt. Husk at undgå at sprøjte efterafgrøderne ud, da det er de levende rødder, som gavner mikrolivet i jorden.
Boost jorden med kompost
I det regenerative landbrug er formålet med komposten at pode jorden med en sund kultur af mikroliv.
Kompost kan laves på mange måder. Som tommelfingerregel skal man ifølge Vkst gå efter:
- 50-60 procent træstofholdigt materiale (have/parkaffald, flis, halm m.m.)
- 30-40 procent grønt materiale (kløvergræs m.m.)
- 10-20 procent let omsættelig og næringsrig biomasse (dybstrøelse, grøntsagsaffald m.m.)
Det er vigtigt, at komposten er iltet og ikke brænder sammen. Den skal derfor vendes, når den kommer over 60 grader. Alternativt skal det grove materiale sikre god iltning af en statisk kompostbunke - her er halm godt. Nogle sætter hullede rør ned i komposten for at sikre iltning.
Komposten spredes ud på markerne i foråret. Komposten kan også bruges til at lave kompost-te, som sprøjtes på planterne i løbet af vækstsæsonen eller bruges til at pode udsæden med. Det er ikke mængderne, men kvaliteten af komposten, som er vigtig.
