Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
L&F: Vi skal blive ved med at tro på frihandel
Ingen skal være i tvivl om, at den danske fødevareklynge altid vil være en fortaler for frihandel på tværs af kontinenterne, lyder det fra viceadministrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen i en pressemeddelelse.
- Siden anden verdenskrig har frihandel skabt velstand, mere stabile samfund og muligheder for verdens befolkning i både Europa, Asien og Amerika. I den bedste af alle verdener, vil det fortsætte, men som et lille land, kan vi ikke diktere verdens udvikling og vi må tænke i alle scenarier, siger Flemming Nør-Pedersen.
Frihandlen er løbet ind i store bump senest med nye meldinger fra USA. Derfor skal der tænkes i nye løsninger, der taler ind i den globale politiske virkelighed, mener direktøren.
-Vi skal handle ud fra hvordan verden er og det gør vi ved at være benhårde realister, siger han. Derfor foreslår Landbrug & Fødevarer nu tre konkrete punkter, hvor man fra dansk side bør sætte ind:
- En styrket national fødevarestyrelse: De seneste år er der blevet skåret ned på ressourcerne i Fødevarestyrelsen. Situationen i verden kalder, på Fødevarestyrelsens afdeling for international handel styrkes. Danmark skal styrke musklerne når det kommer til at åbne nye marker. For markedsadgang er altafgørende for dansk økonomi.
- Et styrket nordisk og EU- samarbejde: I lyset af den politiske situation, bør Danmark indgå et tættere samarbejde med nære kolleger i EU og i Norden. Der ligger flere gode muligheder for øget samarbejde og samhandel og venter - bl.a. på fødevareområdet.
- Fokus på nye markeder: En analyse af, hvilke markeder Danmark bør øge fokus mod. Et arbejder som L&F gerne bidrager til at føre i mål. Fra Fødevareklyngen ser man positivt på nye markedsåbninger i Sydøstasien, de eksisterende handelsaftaler med bla. Japan, Korea, Vietnam, Canada og Mexico skal udnyttes bedre og L&F ser gode muligheder i en styrket samhandel med bla. UK, Australien og Mellemøsten.
-Det er tre meget konkrete ting, som vi foreslår. Vi skal sætte fuld speed på at finde nye markeder, men også optimere og fjerne handelsbarrierer på de marker vi allerede har. Det er nemlig sådan, at selvom en handelsaftale er på plads, så oplever vi stadig problemer. Dem skal vi rydde af vejen, siger Flemming Nør-Pedersen.
Han oplever, at virksomhederne er rolige, men samtidig holder et skarpt øje på situationen. Og Flemming Nør-Pedersen har et klart budskab til alle der arbejder med frihandel.
- Frihandlen står i en svær situation, men vi må ikke lade sortsynet overtage. Der er muligheder og mange lande, der er interesseret i en øget samhandel med Danmark og med EU. Vi skal fortsat stå som en opsøgende og troværdig partner, når det kommer til samhandel på tværs af grænserne, siger han.