Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Claas lancerer fire nye traktorer under 120 heste
Traktorer under 120 heste bruger 40 procent af sine arbejdstimer på at håndtere materialer, og lave forefaldende arbejde på bedriften. De skal dog også i en snæver vending kunne hjælpe til med andre opgaver, og det stiller krav til de mindre, vævre traktorer.
De skal være kompakte, de skal have lav frihøjde, så de kan køre de fleste steder, være manøvredygtige, og så skal de have kræfter til at arbejde, og en god komfort.
Det mener Claas at have fundet den rigtige blanding af i den nye Axos 3-serie, det skriver Danish Agro Machinery.
Serien kommer med fire modeller, og lægger sig mellem Arion 400 og Axos 200-serien. Axos 3-serien har desuden DNA fra både den tidligere Axos 300 og Celtis 300.

Solid indmad
Motoren i serien er en 3,6 liters firecylindret FPT stage V-motor, og modellerne vil have 92, 103, 112 og 120 hestekræfter, med et maksimalt moment fra 366 til 466 newtonmeter ved 1.500 omdrejninger.
Serien kommer med 160 liters tank, og er godkendt til at køre på HVO. Alle modeller kan desuden udstyres med bagdæk op til 1,6 meter i diameter.
Transmissionen til traktorerne kan vælges i tre udgaver: 12/12, 24/12 og 36/18, hvoraf det to sidstnævnte kommer med Twinshift samt Revershift.
Revershit giver mulighed for at skifte via koblingsknappen på gearhåndtage fremfor med pedal, go det skal ifølge Claas gøre gearskift så nemt som overhovedet muligt.
De 40 kilometer i timen når modellerne ved 1.750 omdrejninger.

Fokus på kabinen
Claas har i udviklingen af Axos 3-serien harft fokus på kabinen, som trods en lav traktor under 2,5 meter med lav indstigning, har skullet være så stor som muligt og byde på god komfort.
Døren er lavet 88 centimeter bred, og åbner 180 grader fremad, så det er nemt at komme ind og ud, og samtidig kan døren låses i både helt åben og helt lukket position.
Kabinen har store vinduer, og der er mulighed for tilkøb af tagvindue, så der er bedst muligt udsyn ved arbejde med frontlæsser.
På ydersiden af kabinen er der mulighed for den store LED-pakke med 10 fremadrettede LED-lys.
Serien kan tage op til 5.300 kilo i liften, og der kan leveres 60 eller 90 liter i minuttet på hydraulikken.
På PTO´en er der enten to eller tre hastigheder, og der kan desuden laves en front-PTO med 1.000 omdrejninger.
