Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Landmænd: Er målet et land uden fødevareproduktion?
De lokale grønne treparter skal nu i arbejdstøjet, for at konkretisere de stort anlagte planer i den centralt udarbejdede grønne Trepart. Man taler om, at Danmarkskortet skal omkalfatres.
Når man går ned i de enkelte lokalområder, er det ganske voldsomt, hvad der skal ske: udtagning af landbrugsjord, ny natur og skovrejsning. Og det gælder for hele landet.
Hvis vi fokuserer på et enkelt område, Morsø Kommune, der var en af Danmarks højborge for svineproduktion for blot få år tilbage, vil alvoren og usikkerheden stå klart. Det er her, der igennem århundrede har været godt gang i fødevareproduktionen, takket være den gode jord, de fremsynede landmænd og deres effektive ansatte.
Forvaltningen i Morsø Kommunen estimerer nu, at et sted mellem 2.000 og 4.000 hektar landbrugsjord skal tages ud af drift i forbindelse med den lokale grønne trepart. Det fortæller 2. viceborgmester, formand for plan- og miljø Meiner Nørgaard (DD) i en artikel i KunMors.dk. Han fortæller, at Vestmors ud til Thisted Bredning er stedet, der rammes hårdest.
Det er en bunden opgave. Det er også en svær opgave. Resultatet vil være en forsvindende lille husdyrproduktion på Mors.
Så er der den dyrkede jord: På Mors er der omkring 36.358 hektar landbrugsjord jævnfør Meiner Nørgaard. På Vestmors er der jævnfør Bæredygtig Landbrugs beregninger i 2024 søgt EU-støtte til 12.872 hektar, hvoraf de 11.391 hektar var med afgrøder, der tildeles gødning.
Det er det område ud til Thisted Bredning, der, efter viceborgmesterens mening, rammes hårdest. Det område udgør 45 procent af øens landbrugsareal. Det vil sige at i det område, skal der tages mellem 1.000 og 2.000 ha ud - mindst. Det er faktisk meget. Det bliver derefter vanskeligt at finde erstatningsjord til de landmænd, der vil fortsætte, som viceborgmesteren også taler om.
Formålet med at udtage god landbrugsjord er at forbedre vandkvaliteten i området. Det er derfor man vil nedlægge de dyrkede marker, der ifølge Aarhus Universitets beregninger udleder gennemsnitlig 10 kg N pr. hektar.
Markerne skal så laves til natur, der gennemsnitlig udleder 3 kg N pr. hektar. Det er den såkaldte baggrundsværdi. Det vil altså betyde reduktion af 7.000 kg N ved braklægning af 1.000 hektar. Det er meget langt fra målet, der er et indsatsbehov på 151.612 kg N relativt fordelt på Vestmorsdelen af Thisted Bredning.
Det er altså en kæmpe indsats, der betyder, at man må opgive en central fødevareproduktionen, forringe afgrødekvaliteten og lægge mange landmandsfamiliers produktion øde - uden at nå i nærheden af målet.
Et andet løsningsforslag vil være at reducere den store mængde kvælstof, der især vælter direkte ud i Thisted Bredning fra blandt andet rensningsanlægget i Thisted.
At få reduceret udledning fra de lokale rensningsanlæg vil svare til udtagning af 5-6.000 hektar dyrkningssikker landbrugsjord jævnfør offentlige data fra 2020. Her kunne man samtidig rense for mange miljøfremmede og andre uønskede stoffer, således der kunne opnås en god økologisk tilstand i Thisted Bredning. Men den vej vil man ikke gå.
Den nuværende metode vil ændre ikke blot landmandsfamiliernes tilværelse, det vil også få betydning for mange erhvervsdrivende og slagteriarbejdere i området, hvis løn så ikke længere kan tjenes lokalt.
Eksistensgrundlaget for de lokale biogasanlæg vil ligeledes blive berørt væsentligt. Mon morsingboerne i fremtiden kan holde varmen, få føden og lade telefonen med en gåtur i naturen. Er det det man tror på?
Spørgsmålene er mange, mange flere - svarene flyver i vinden.
