Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Rådgivningsvirksomhed tager treparten med i al rådgivning
Der er stadig mange ubekendte for landets landmænd, når det kommer til den grønne omstilling. Men rammerne er sat og terningerne er kastet i form af aftalen om Den Grønne Trepart.
Derfor er det vigtigt, at der også i rådgivningen er et blik på landmændenes vej gemme treparten, set ud fra alle relevante perspektiver, det skriver Fjordland i en pressemeddelelse.
- Vores udgangspunkt er, at trepartsrådgivningen og den daglige rådgivning på landbrugsbedrifterne skal integreres tæt. Landmanden vil stadig have den tætte kontakt til deres nærmeste rådgiver, så er det vores ansvar at inddrage relevante rådgivere fra andre afdelinger i det konkrete rådgivningsforløb, forklarer udviklingschef i Fjordland Torsten Gruhn og fortsætter:
- Det medfører selvfølgelig et stort ansvar hos vores rådgivere. Men det er de enkelte rådgivere, der kender den enkelte landbrugsvirksomhed og -familie indgående - altså deres historie, kultur, værdier, ønsker og strategi for deres landbrugsvirksomhed. Derfor er det vigtigt, at de fastholder den nære kontakt samt bidrager med deres viden og indsigt.
Viden, erfaring og politisk netværk
En vigtig del af implementeringen af Den Grønne Trepart bliver de lokale og kommunale treparter samt kystvandråd.
- I Fjordland kan vi tilbyde landmænd en unik viden om og indsigt i, hvad der rører sig rent politisk i forhold til de lokale treparter og kystvandråd. Vi har et stærkt politisk netværk - blandt andet i kommunerne, hvor vi kommer til at stå op for landmændenes historie og værdier og samtidig få os alle trygt gennem treparten. Det skal ske samtidig med, at vi som branche lever op til de forventninger og krav, der er stillet til os fra omverdenens side. siger Torsten Gruhn.
Indholdet af trepartsaftalen rykker ved risikobilledet for mange landbrugsvirksomheder, det gælder særligt i forbindelse ændringerne i arealforvaltningen fremover. Et af de store spørgsmål er, hvor lavbundsprojekter og vådområder skal placeres samt hvor, der skal rejses skov.
Det kommer til at påvirke produktionsgrundlaget for mange landbrugsvirksomheder, forklarer udviklingschefen.
- Vi vil gerne hjælpe landmændene med at tegne risikobilledet for deres landbrugsvirksomhed, som det ser ud i dag og ud fra den viden, vi har i dag, siger han
Mange fagligheder kommer i spil
Kernen i rådgivningsopgaven i forbindelse med den grønne omstilling for Fjordland er, at man får bragt den relevante faglige og økonomiske viden i spil på de rigtige og nødvendige tidspunkter overfor landmanden.
Det stiller krav til både faglighed og kommunikation på tværs af afdelingerne, forklarer udviklingschefen.
Derfor har man valgt at nedsætte et hold af rådgivere på tværs af fag- og forretningsområderne hos Fjordland, der har ansvaret for at udvikle, koordinere og samle rådgivningsselskabets viden både fagligt men også vedrørende igangværende projekter.
- Med det hold, vi har sat, og med de dygtige medarbejdere vi i øvrigt har i Fjordland, er der altid en kontaktperson, som kan rådgive landmanden eller henvise til den helt rigtige faglighed til en bestemt udfordring. Det er sådan, vi tror på, at den enkelte landmand og deres virksomhed kommer bedst gennem den grønne omstilling, afslutter Torsten Gruhn.