Lyt til artiklen:

DLR tjener næsten to milliarder kroner på bidrag

00:00
Hastighed: ???x
01:48

DLR's samlede udlån voksede næsten 10 milliarder kroner i løbet af 2024 og udgjorde nominelt 199,2 milliarder kroner ved udgangen af 2024.

Men tab og nedskrivninger fylder ikke meget i forhold til den samlede udlånsmasse. Kun 36 millioner kroner udgør realkreditinstituttets tab og nedskrivninger på udlån og tilgodehavender. Tilsvarende post var i 2023 et plus på en million kroner.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce
Mange landbrugskunder er en risiko - Finanstilsynet giver DLR flere påbud

Se også:

Mange landbrugskunder er en risiko - Finanstilsynet giver DLR flere påbud

Til gengæld skæpper bidragsbetalingerne godt i kassen og udgjorde 1,967 milliarder kroner i 2024.

Også afkastet på kreditinstituttets beholdninger bidrog solidt til resultatet med i alt 765 millioner kroner.

De store udgiftsposter er administrationen, som koster 399 millioner kroner og betaling af provision til de formidlende pengeinstitutter.

Netto udgjorde gebyrer og provisioner en udgift på 597 millioner kroner i 2024.

Overskuddet blev således 1,655 milliarder kroner mod 1,797 milliarder kroner i 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DLR's tabsrisiko vurderes af ledelsen at være begrænset. Det skyldes dels den regulering, som realkreditinstitutter er underlagt og dels garantistillelse og adgang til at modregne tab hos de pengeinstitutter, der formidler lånene.

DLR øger indtægter fra bidragssatser

Se også:

DLR øger indtægter fra bidragssatser

I 2025 forventer DLR et yderligere fald i indtjeningen, blandt andet som følge af en forventning om en lavere beholdningsindtjening, men ledelsen gør samtidig opmærksom på, at renteudviklingen samt driftsvirkningen af eventuelle tab og nedskrivninger vil påvirke det endelige resultat.