Lyt til artiklen:

Medie: Dengsø satte Biocirc i forbindelse med DLG

00:00
Hastighed: ???x
01:41

En måned før DLG-formand Niels Dengsø Jensen erklærede sig inhabil og gik uden for døren, da bestyrelsen i selskabet drøftede en mulig investering i Biocirc, var han med til at skabe kontakten mellem de to selskaber.

Det skriver Børsen, som har talt med flere ansatte i Biocirc.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge avisen deltog formanden den 24. februar 2023 på et bestyrelsesmøde i Biocirc som observatør, efter at han selv havde investeret 2,2 millioner kroner i selskabet.

DLG-formand forgyldt af at købe anparter i Biocirc kort før DLG-investering

Se også:

DLG-formand forgyldt af at købe anparter i Biocirc kort før DLG-investering

Efter mødet opfordrede formanden ifølge Børsens kilder til, at chefen for Biocircs biogas-afdeling kontaktede DLG´s finansdirektør Jesper Pagh direkte.

Herefter blev der forhandlet mellem selskaberne, og da DLG´s bestyrelse i marts diskuterede samarbejdet, erklærede Niels Dengsø sig inhabil og trådte uden for døren.

Over for Børsen bennægter Niels Dengsø, at en investeringscase om DLG skulle have været gennemgået på et bestyrelsesmøde i Biocirc.

DLG sabler værdien af sin egen Biocirc-investering ned

Se også:

DLG sabler værdien af sin egen Biocirc-investering ned

I starten af marts investerede Niels Dengsø Jensen yderligere fire millioner kroner i selskabet til kurs 20.000. Handlen gik igennem i starten af maj 2023, og sidst i samme måned investerede DLG 377 millioner kroner til kurs 40.000, og fordoblede dermed værdien af formandens investering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I forbindelse med det seneste regnskab har grovvaregiganten nedskrevet sin egen investering på samlet en halv milliard kroner. Investeringen er nu nedskrevet med 164 millioner kroner.

Samtidig meddelte Niels Dengsø Jensen, at han stopper på posten som formand i DLG i 2026