Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Agillix spår et interessant 2025
Landbrugets økonomiske resultater og de økonomiske forventninger til det kommende år var omdrejningspunktet, da Agilix holdt sit første såkaldte Topmøde, efter at rådgivningsvirksomhederne Agri Nord og LandboNord fusionerede for seks måneder siden
Mødet havde 475 deltagere, som fik indsigt i tallene fra landets største regnskabsanalyse for landbrug, prognoser for den kommende sæson og ikke mindst nyt om grøn trepart.
Og når Agilix skal sammenfatte udsigterne for 2025, er det med de positive briller på.
- Uanset om det handler om generationsskifte, strategiske investeringer eller bæredygtige initiativer, er der masser af muligheder for udvikling. Baseret på de tilbagemeldinger jeg har fået på Topmødet, bliver 2025 interessant på mange områder, siger Uffe Bertelsen, adm. direktør i Agilix.
Tilbageblik
Tilbageblikket på det forgangne år viser ifølge Agilix, at det har været et år med store økonomiske udsving i landbruget.
Mælke- og smågriseproducenter har ifølge en landsdækkende regnskabsanalyse baseret på flere end 300 årsregnskaber haft gavn af høje priser, mens det har været et svært år for slagtegriseproducenter
Grøn trepart
I løbet af Topmøde 2025 gav oplægsholdere som Morten Boje Hviid, adm. direktør for Landbrug & Fødevarer, Niels Duedahl, Group CEO i Danish Crown og politisk analytiker Søs Marie Serup på forskellig vis et indblik i, at danske landmænd navigerer i et erhverv i konstant forandring, hvor et emne som grøn trepart spiller en central rolle.
For Agilix betyder grøn trepart ekstra fokus både rådgivningsmæssigt men også foreningspolitisk, for lige om lidt sætter repræsentanter fra Agilix sig til bordet med kommunerne, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen i de lokale treparter.
- Sammen skal vi finde frem til de omlægningsplaner, som skal skabe et grønnere Danmarkskort og samtidig sikre en fortsat stærk landbrugssektor og fødevareproduktion. Vi står klar til opgaven, selvom den ikke bliver nem. Vi har igennem generationer skabt det landbrug, som samfundet har ønsket sig. Jord blev ryddet, og brød sat på bordet. Det har vi gjort til UG. Vi har i dag verdens mest miljøvenlige landbrug hektar for hektar, men må også erkende, at samfundet nu ønsker mere natur, biodiversitet og skov. Så det må vi i fællesskab finde en løsning på, siger formand for Agilix, Carl Chr. Pedersen.