Lyt til artiklen:

Forventede tab på landbrugskunder vendt til plus

00:00
Hastighed: ???x
02:52

Vestjysk Bank kalder 2024 for endnu et godt år for banken, som har præsenteret et årsresultat på 1,165 milliarder kroner før skat imod 1,378 milliarder kroner i 2023. Resultatet er ifølge banken især drevet af fremgang i kerneforretningen, hvor udlånet nu overstiger 20 milliarder kroner, hvilket er en fremgang på 12,1 procent sammenlignet med 2023.

Nedskrivninger bliver til trecifret millionplus

Se også:

Nedskrivninger bliver til trecifret millionplus

Vestjysk Bank har udlån og garantier til landbruget på i alt 2,8 milliarder kroner ud af bankens samlede udlån og garantier på 26,7 millioner kroner. Dermed udgøres udlån og garantier til landbruget ni procent af bankens samlede nettoudlån og garantier.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Udlån og garantier til landbrugskunder fordeler sig med 1,222 milliarder kroner til mælkeproducenter, 596 millioner kroner til griseproducenter og 975 millioner kroner til øvrige landbrugskunder.

I det seneste regnskabsår har bankens nedskrivninger på landbrugskunder bidraget positivt med 159 millioner kroner og bidrager dermed betydeligt til bankens samlede tilbageførsel af nedskrivninger på i alt 16 millioner kroner. De 159 millioner kroner fordeler sig med 108 millioner kroner fra mælkeproducenter, 40 millioner kroner fra svineproducenter og 11 millioner kroner fra øvrige landbrugskunder.

Med årets positive nedskrivninger udgør bankens samlede nedskrivninger på landbrugskunder 361 millioner kroner ud af bankens samlede akkumulerede nedskrivninger på 1,309 milliarder kroner.

475 millioner kroner af de samlede nedskrivninger udgøres af et skøn fra bankens ledelse som følge af den økonomiske usikkerhed.

- Banken vurderer fortsat, at der er betydelige risici i relation til den økonomiske udvikling samt effekten af både nuværende og kommende lovgivning inden for ESG og klimaområdet, skriver banken i årsrapporten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Partnerskab skal føre til mere klimavenligt landbrug

Se også:

Partnerskab skal føre til mere klimavenligt landbrug

Banken skriver i årsrapporten, at den har en væsentlig risiko på udlån og garantier inden for landbrugssektoren.

- Branchen er konjunkturpræget, og der kan over en årrække opstå større udsving i eksponeringen ved ændringer i afregningspriserne, som påvirker betalingsevnen hos debitor. Overordnet ønsker banken at fastholde den samlede eksponering til landbrugskunder, men eksponeringen må maksimalt udgøre 15 procent. Banken vil fortsat udvide eksponeringerne med dygtige og effektive eksisterende og nye kunder på grundlag af en objektiv risikovurdering af den enkelte landmands driftsmæssige evner og indtjeningsmæssige resultater samt fremtidige forventninger hertil, skriver ledelsen.

I en kommentar til resultatet siger bankens administrerende direktør, Peter Hupfeld, at han er rigtig glad for resultatet, som bekræfter, at Vestjysk Bank leverer på et stabilt højt niveau.

- Vi er i stand til at skabe flotte resultater, hvor vi øger vores forretningsomfang og samtidig har styr på omkostningerne i et ellers usikkert marked, siger Peter Hupfeld.