Lyt til artiklen:

Straftold kan ramme amerikansk landbrug

00:00
Hastighed: ???x
01:50

Donald Trumps straftold på varer fra Canada, Mexico og Kina kan komme til at koste amerikansk landbrug dyrt, skriver Markedsnyt for Grisekød.

Både Canada og Mexico har svaret igen på straftolden med gengældelsestold på en række amerikanske produkter, som også omfatter en række landbrugsprodukter. I og med at de tre lande til sammen aftager halvdelen af den amerikanske landbrugseksport, kan det vise sig at blive en dyr fornøjelse for amerikanerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den amerikanske grisekødsindustri har da også tidligere udtrykt sine bekymringer for, at en handelskrig med netop de tre lande kan reducere amerikansk grisekøds konkurrenceevne, og dermed åbne døre for at kød fra Brasilien og EU vil tage dets plads på markedet.

Landbrugsministerium fjerner alle referencer til klimaforandringer

Se også:

Landbrugsministerium fjerner alle referencer til klimaforandringer

Den amerikanske landbrugsminister Brooke Rollins har meddelt, at hun overvejer direkte økonomisk støtte til amerikanske landmænd, hvis det skulle komme til en handelskrig med Kina, Canada og Mexico.

Mexico gengælder gris

I Mexico har man reageret på Trumps udmelding om generel straftold på 25 procent på mexicansk eksport til USA ved at lave en gengældelsesliste, hvorpå amerikansk grisekød figurerer.

Gengældelseslisten er domineret af landbrugsprodukter, hvor mexicanerne vil svare igen med en told på mellem fem og 20 procent, herunder også på grisekød, som Mexico aftager meget af fra USA.

Gengældelseslisten skulle ifølge amerikanske medier være udformet, så den særligt rammer delstater i USA med republikansk flertal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Canada svarer også igen

Også i Canada vil man svare igen, og her går det meste grisekød frit på listerne over varer, der vil få en canadisk straftold på 25 procent. Dog er enkelte forarbejdede kødprodukter på listen.

Den canadiske gengældelsestold stod til allerede at træde i kraft tirsdag, men natten til tirsdag har USA og Canada aftalt 30 dages udsættelse på toldsatserne.