Lyt til artiklen:

Debat: Trepartens rapirregnskab er uden faglighed

00:00
Hastighed: ???x
02:20

Aftalerne i Den grønne Trepart betyder, at store landbrugsområder skal lægges under vand eller tilplantes med skov.

I mange år er der arbejdet på at udlægge vådområder. Men det er ikke rigtig lykkes i så stort omfang som ønsket. Mange planlagte vådområder er tidligere blevet afvist, fordi det viste sig, at de ville lække for meget fosfor. Det betyder, at fosfor, der er et næringsstof, vil blive frigivet i store mængder og udledt i vandmiljøet, når man vådlægger markerne.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den udfordring har man nu løst ved et snuptag: Linjen om fosfor og fosforudledning er simpelthen taget ud af indberetningsskemaet. Det betyder, at der ikke længere skal analyseres for og indberettes, hvad et givet vådområde vil betyde for fosforudledningen i det omkringliggende miljø.

Mikroplast fra byernes slam spreder sig i landbrugsjord

Se også:

Mikroplast fra byernes slam spreder sig i landbrugsjord

Det er da en let løsning i et beregnet papirregnskab.

Det vil vise sig at være en katastrofe for vandmiljøet. Men det er der jo alligevel ingen, der vil opdage, da der aldrig måles hverken før eller efter der bliver lavet nye tiltag - indsatsvirkningerne beregnes nemlig, og resultaterne er nok allerede fastlagt på forhånd. Det er papirarbejde, når det er værst og sådanne metoder, er Bæredygtigt Landbrug imod - fordi de ikke bygger på faglighed.

I udlandet fjerner man overjorden/muldlaget inden der vådlæges, for at skåne miljøet for fosforforurening, i Danmark fjerner man en linje i et skema og kommer øjensynligt langt lettere og billigere til målstregen.

Trepartens mulige konsekvenser for grisesektoren

Se også:

Trepartens mulige konsekvenser for grisesektoren

Det lyder ofte i den offentlige debat, at det er landmanden, der er bagstræberisk med at få udlagt vådområder og plantet skov. Det har sin forklaring: Dels er der mange landmænd, der har tilbudt deres jord - men venter på, at bureaukratiet skal gå sin gang, så projekterne kan udføres. Dels er det jo landmandens produktionsgrundlag, der er tale om. Jorden, som treparten vil råde over, er landmandens ejendom. Det er ikke ligegyldigt for en landmand, hvor meget jord han kan råde over til fødevareproduktionen. Det er ikke ligegyldigt for landmandens forpligtelser overfor kreditforening og andre långivere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På den måde betyder de store omlægninger voldsomt meget mere for landmanden - end for alle andre, der bare vil råde over andres ejendom. Det tager papirregnskabet heller ikke højde for - men det mærker landmanden både økonomisk i produktionen - og i sindet, når der skal arbejdes med så mange helt ufaglige forhold.