Lyt til artiklen:

Debat: Fornuftig brug af landbrugets penge?

00:00
Hastighed: ???x
04:23

Dette er en nylig oplevelse fra mit betalte arbejde hos Flex Fertilizer System, som jeg synes er relevant for debatten omkring brugen af landbrugets penge.

Jeg arbejder til daglig med udvikling af for eksempel bladgødning, og vi blev kontaktet af Seges om vi kunne tænke os at være med i forsøg der skulle belyse effekten af bladgødninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi har før lavet forsøg med Seges og igennem bitre erfaringer kommet frem til at, VI ikke vil betale for forsøgene. Men Seges sagde, at de kunne få penge fra PLAF (Planteafgiftsfonden) til forsøgene. Også Dangødning skulle være med.

Under planlægningen af forsøgene kom det frem, at måden man ville lave forsøgene på allerede var afprøvet og forkastet af os - fordi man ved den metodik ikke gjorde lige som landmændene gjorde, og reelt ville stå med tal der indeholdt et bias i sammenligningen. Et bias der ikke var kvantificeret og dermed ikke kunne korrigeres for. Altså: Forsøgene ville være ret værdiløse.

Nu er regningen til planteavlerne kommet - det bruges millionerne til

Se også:

Nu er regningen til planteavlerne kommet - det bruges millionerne til

Vi kom med forslag til hvordan forsøgene kunne ændres, så bias kunne undgåes og der kunne komme mere læring ud af dem, men Seges afviste. De insisterede på at gøre tingene på den måde.

Både vi og Dangødning meldte således pas på forsøgene, da vi ikke kunne stå inde for at pengene blev brugt på den måde. Det var jo spild af ressourcer.

Men Seges gennemførte forsøgene alligevel, og konkluderede sågar i rapporten bagefter, at man nok reelt ikke kunne sammenligne tallene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alligevel blev tallene offentliggjort, uden at det i tabellerne klart fremgår at man reelt set ikke kan sammenligne tallene. Læseren kan altså få et forkert indtryk og konkludere noget helt skævt, med mindre al baggrundsteksten læses også - hvilket vi ved mange ikke gør.

Nu vil Seges så gentage forsøgene og har bedt os være med igen. Vi har naturligvis sagt nej. Igen. Men jeg forventer at de alligevel gennemfører forsøgene. De har jo fået pengene. Så de skal jo nok bruges.

Jeg har derfor rettet henvendelse til PLAF fonden for at forsøge at få lavet forsøget om - til noget der giver mening. For at blive dygtigere til at anvende bladgødninger er vigtigt, og der er stadig meget at lære.

I bund og grund er jeg jo ikke uenig med Martin Hjort Jensen. (der skrev et indlæg i Maskinbladet indsat herunder. Red.) Der er skam brug for ny viden - og 15 kroner er ikke mange penge. Det er slet ikke pointen.

Debat: Planteafgiftsfonden skaber viden, vi ikke kan undvære

Se også:

Debat: Planteafgiftsfonden skaber viden, vi ikke kan undvære

Pointen er at denne del af pengene netop Ikke blev brugt på at skabe ny viden, men blev brændt af på forsøg, man på forhånd kunne regne ud ville være bias-ramt og dermed ikke ret meget værd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og den slags mener jeg ikke er en rimelig måde at bruge landbrugets penge på.

Det håber jeg sørme Martin Jensen er enig med mig i også.

Seges Innovation svarer

Seges Innovation er enig med Allan Holm Nielsen i, at der er meget at lære om bladgødskning, hvis vi skal indfri et eventuelt potentiale for at øge kvælstofudnyttelsen, øge udbyttet, forbedre landmandens økonomi og reducere miljø- og klimapåvirkningen.

Netop derfor iværksatte Seges Innovation i 2024 et treårigt projekt med fokus på kvælstofudnyttelse og høstudbytte. Projektet er, som Allan Holm Nielsen nævner, støttet af Planteafgiftsfonden.

Et bærende element i projektet er Landsforsøg, hvor forskellige strategier for bladgødskning sammenlignes med traditionelle gødskningsstrategier som reference. Pointen med referencerne er, at man jo ikke kan vide, om man gør noget bedre med en ny strategi, hvis den ikke sammenlignes med det, som man traditionelt gør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er et grundlæggende princip i alle forsøg - ikke blot i Landsforsøg. Allan Holm Nielsen ønskede ikke disse referencer i forsøgene. Seges Innovation foreslog forskellige muligheder for referencer (herunder at anvende flydende gødning, som kan spredes med samme nøjagtighed i praksis som bladgødning), men alle forslag blev forkastet, og på Flex Fertilizers vegne trak Allan Holm Nielsen sig ud af projektet.

Seges Innovation fortsatte derefter projektet med indspil fra andre aktører i branchen.

Seges Innovation har et stort ønske om at foretage nødvendig innovation i samarbejde med blandt andre de virksomheder, som arbejder inden for vore fagområder. Således også om bladgødskning.

I 2024 trak Flex Fertilizer sig fra samarbejdet, og det er korrekt, som Allan Holm Nielsen nævner, at også DanGødning trak sig. Han kender sine egne begrundelser, og han mener tilsyneladende også at kende DanGødnings begrundelse. Det sidste må stå for hans egen regning.