Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Minus 1,4 milliard til minkerstatning - plus 1,2 milliard til bureaukrati
Det samlede skøn over udgifter til erstatninger til minkavlere og følgeerhverv samt myndighedsopgaver bliver nedjusteret fra 29,5 milliarder kroner til 29,2 milliarder kroner, det meddeler Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Bag nedjusteringen gemmer sig en nedjustering i erstatninger til avlere og følgeerhverv på hele 1,4 milliarder kroner - mens der til gengæld opjusteres med 1,2 milliarder kroner til Minksekretariatet.
Nedjusteringen i erstatninger er baseret på de sager, der foreløbigt er truffet afgørelse i.
- Vi er godt i gang med at få afsluttet sagerne om erstatning til avlere med mink i 2020. Det har nu givet os et bedre erfaringsgrundlag til at lave et nyt skøn ud fra, hvor det seneste viser sig at indeholde en mindre nedjustering. I cirka halvdelen af de afsluttede sager har minkavlere benyttet fast track-modellen, som netop gør det muligt at få afsluttet sagerne hurtigt. Jeg vil derfor endnu en gang opfordre til, at flere minkavlere overvejer fast track-ordningen for at få en afgørelse hurtigere. Uanset hvilken løsning minkavlerne vælger, skal de have den erstatning, som de er berettiget til hurtigst muligt.
Baggrunden for det nye skøn er blandet andet, at der er kommet et styrket erfaringsgrundlag. Der er per 6. december 2024 truffet afgørelse i 201 sager, og det giver bedre grundlag for at lave et skøn over udgifterne til erstatning. Det betyder også, at der er truffet afgørelse i cirka 20 procent af sagerne om nedlukningserstatning til minkavlere med mink i 2020.
Derudover er der i 2024 truffet afgørelse i en række principielle klagetemaer, som er påklaget til anden instans - overerstatnings- og taksationskommissionerne. Afgørelserne præciserer praksis for erstatningsberegningen fremadrettet.
Der forventes derfor en væsentlig reduceret ekspropriationserstatning til minkavlere uden egenproduktion i 2020 i forhold til tidligere skønnet.