Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Åbent hus byder på flere nyheder hos Brdr. Toft
Kubota, Deutz-Fahr, mekanisk ukrudtsbekæmpelse, no-till samt sprøjter. Brdr. Toft har meget under taget, og derfor inviterer de på åbent hus den sjette februar, hvor de vil vise flere nyheder frem, det meddeler Brdr. Toft i en pressemeddelelse.
- Fra hollandske CHD Eefting udstiller vi en ny Tandem trailersprøjte med 14000 liter tankkapacitet og 36 meter bom. Sprøjten er i LeapEdition med pulserende 100 Hertz dyseteknologi med variabel dosering på enkeltdyseniveau. fortæller salgs- og marketingchef Finn Søndergaard og tilføjer:
- BbLeap systemet giver helt nye muligheder for præcisionssprøjtning på planteniveau, og foruden CHD sprøjten, vil der også være repræsentanter fra BbLeap til at fortælle om BbLeap systemet og om markedets bedste kamera løsning LeapEye, der i realtid sammen med Leap PWM systemet kan sprøjte på planteniveau.
BbLeap PWM systemet kan desuden eftermonteres på de fleste mark- og tågesprøjter. Brdr. Toft vil også fremvise andre kameraløsninger til sprøjtning i realtid ligesom præcisionsudstyr til auto- og redskabsstyring samt direkte kemikalieinjektion fra Raven kan ses på dagen.
- De seneste år har der været stor fokus på vores fronttank løsninger, både til flydende gødning, bejdse, spotsprøjtning og række- og båndsprøjtning, fortæller Finn Søndergaard og fortsætter:
- Vi er Danmarks klart største udbyder af fronttankløsninger, som vi skræddersyr til den enkelte kunde, og vi kan vise flere alternativer på åbent hus dagen, ligesom vi kan rådgive om dysevalg og berette om opgraderingsmuligheder for eksisterende sprøjter.
Ifølge Finn Søndergaard vil også Bargam Spraymax-sprøjter være at se, da sprøjterne, som forhandleren startede import af for 29 år siden, er en grundsten for dem.
No-till og mekanisk ukrudtsbekæmpelse
- For godt et års tid siden fik vi en række nye produkter i porteføljen med fokus på no-till og mekanisk ukrudtsbehandling fortæller Finn Søndergaard, som glæder sig til at vise Novag, Hatzenbichler og K.Wallner frem for gæsterne, hvor sælger og produktspecialist Peter Porse står klar til at fortælle.
Fokus får også drænspulerne fra hollandske Sieger og det brede redskabsprogram fra Kubota by Kverneland Group. Samtidig vil der være grønne traktorer fra Deutz-Fahr mellem 100 og 340 hestekræfter.