Lyt til artiklen:

Naturfaglige: Fagligheden er i klemme efter skæv kritik fra Rigsrevisionen

00:00
Hastighed: ???x
08:07

En af Fødevareministeriets opgaver er at kontrollere, at landbrugerne ikke bruger mere gødning, end de må. I praksis er det

Landbrugsstyrelsen, der udfører kontrollen, og et af værktøjerne er de såkaldte gødningsregnskaber, som er udviklet for at danne et overblik over landbrugets forbrug af gødning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danske landmænd skal hvert år indsende et gødningsregnskab til Landbrugsstyrelsen. Men i praksis er det næsten altid landbrugskonsulenterne, der løser opgaven.

Statsrevisorerne har i beretningen 'Tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning', som udkom i oktober 2024, rettet en skarp kritik mod Fødevareministeriets tilsyn og kontrol af gødningsregnskaberne.

Kritikken smitter af på de konsulenter, der rådgiver landmændene, og hvor mange er DM-medlemmer.

Det er uvidenskabeligt

DM Bio har talt med teamleder og landbrugsrådgiver i rådgivningsvirksomheden Fjordland, Jakob T. Nikolajsen.

- Statsrevisorerne vil have svar på, om tilsynet med landbrugets udledning af kvælstof er godt nok. Men når man så vil finde et svar ved at slå ned på gødningsregnskaberne, går man galt i byen, siger han og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hård kritik af fødevareministeren: Han har vildledt om kvælstofudledning

Se også:

Hård kritik af fødevareministeren: Han har vildledt om kvælstofudledning

- Kvoterne for gødningsforbrug har ikke en direkte sammenhæng med udvaskning. Statsrevisorerne 'oversætter' det manglende overblik over landbrugets gødningsforbrug til en risiko for udledninger til vandmiljøet, og det er uvidenskabeligt.

- Der er faktuelt set forskel på det, politikerne har bedt Rigsrevisionen om, og det man får svar på, pointerer han.

Komplekse regler er politisk krav

I et bemærkelsesværdigt svar til Rigsrevisionen oplyser Fødevareministeriet om gødningsregnskaberne, at "reglerne er lavet for at afspejle de faktiske forhold hos den enkelte landbruger så virkelighedstro som muligt".

Videre hedder det i svaret, at "det ikke har været hensigten at fastsætte komplekse regler, men at kompleksiteten i lovgivningen skyldes et politisk ønske om en så bedriftsnær regulering som muligt".

Og kompleksiteten er bestemt ikke en overdrivelse. Det kan ses i gødskningsbekendtgørelsen, som ligger til grund for gødningsregnskaberne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her har Landbrugsstyrelsen oplistet, hvordan forskellige typer af afgrøder, husdyr, staldsystemer med videre skal indgå i beregningen af kvælstofproduktion, kvælstofkvoter og kvælstofforbrug.

Der er for eksempel oplistet 16 forskellige staldtyper, 25 forskellige græskategorier og 8 forskellige typer af hvede.

Hvis en landbruger for eksempel dyrker hvede, afhænger kvælstofkvoten af, hvilken type jordbund hveden sås i, eksempelvis vandet sandjord, lerjord eller humusjord.

Bekendtgørelsen indeholder desuden over 100 formler til at beregne forskellige tekniske korrektioner af kvælstofindholdet i husdyrgødning.

Minister: Hårdere sanktioner for kvælstofovertrædelser

Se også:

Minister: Hårdere sanktioner for kvælstofovertrædelser

Biologi følger ikke styrelsens nulfejlspolitik

- Når vi landbrugskonsulenter leverer gødningsregnskaberne til Landbrugsstyrelsen, er der op til 2.000 forskellige felter, der skal udfyldes med data, fortæller Jakob T. Nikolajsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De fleste af os har oplevet, at et enkelt afkrydsningsfelt er glemt. Konsekvensen er, at så står vi med en 'sag', der kan give følger. Styrelsen har nemlig en grundig kontrol, og de følger en nulfejlspolitik.

Landbrugsstyrelsen kan give landmanden en indskærpelse, en bøde eller i værste fald får han en politianmeldelse.

- Samfundet har sat nogle komplicerede regler op for noget, der er biologi og dermed ikke hundrede procent forudsigeligt. Men man har alligevel valgt, at biologien skal følge reglerne, siger Jakob T. Nikolajsen med et glimt i øjet.

Magtesløshed i et politisk spin

- Landmændene stoler på os som deres rådgivere, men i denne situation bliver vi sat i en skidt situation, fordi den kritik af manglende kontrol, som Statsrevisorerne giver Landbrugsstyrelsen, ender som en kritik af landbrugets kvælstofudslip - og dermed også af os, siger landbrugsrådgiveren

Rigsrevisionens beretning dækker en periode på fem år. I den periode har Jakob T. Nikolajsen indsendt og leveret data til cirka 400 af de gødningsregnskaber, som bliver vurderet i rapporten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har med egne ord brugt tusindvis af timer på at skaffe, indtaste, beregne og tjekke de data, som er grundlaget for gødningsregnskaberne.

- Rigsrevisionen udtrykker kraftig kritik af kvaliteten af de data og dermed kraftig kritik af os, som fagligt står på mål for de data. Det har gjort mig rigtig ked af det og fået mig til at tænke, at nu gider jeg ikke mere, siger han.

Statsrevisorerne med kras kritik af ministerier: Kontrollen med kvælstof er for ringe

Se også:

Statsrevisorerne med kras kritik af ministerier: Kontrollen med kvælstof er for ringe

Når man dykker ned i Rigsrevisionens rapport for at finde baggrunden for kritikken af datakvaliteten, så dukker der en intern rapport fra 2021 fra Landbrugsstyrelsen frem, som ifølge Rigsrevisionen selv er en del af grundlaget for kritikken.

Her giver Landbrugsstyrelsen udtryk for, at de efter deres egen vurdering ikke kontrollerer landmændenes indberetning af afgrøder grundigt nok, og at denne manglende kontrol meget vel kan betyde, at gødningskvoterne muligvis kan udnyttes ulovligt med en faktor på mellem 10-20 procent.

Urealistisk baggrund for kritik

I den interne rapport fra Landbrugsstyrelsen er blandt andet regnet med et worst case-scenarie, hvor alle marker med korn i Danmark fejlagtigt er anført som vinterhvedemarker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med den præcision og omhyggelighed, vi indberetter data med, så skriger det til himlen, at urealistiske scenarier i en intern rapport kan danne baggrund for kernen i kritikken fra Statsrevisorerne, siger Jakob T. Nikolajsen.

Blev vred, da DR fejlciterede

Hovedet på sømmet kom dog den 22. oktober 2024, hvor værten i radioavisen fejlciterer Rigsrevisionens beretning med ordene: "Statsrevisorerne slår også fast, at 35 procent af landbrugerne spreder mere gylle, end de må."

Jakob T. Nikolajsen røg straks til tasterne og krævede et dementi.

- Der blev jeg vred. Fakta er, at journalisten ikke har læst beretningen grundigt nok. Realiteten er, at cirka tusind landbrugere blev udtaget til kontrol. Disse landbrugere har enten indberettet et overforbrug af kvælstof eller er udvalgt af Landbrugsstyrelsen efter nogle risikokriterier. Ud af denne gruppe har 35 procent. haft et overforbrug af kvælstof. Med andre ord har 336 ud af landets ca. 32.000 landbrugere brugt for meget kvælstofgødning - altså cirka en pct, siger han.

Efterfølgende har DR beklaget fejlen, og den 14. november blev der lagt en tekst på DR-hjemmesiden 'Fejl og fakta'. Her erkender mediet, at "DR Nyheder skulle have været mere præcis i vores dækning af Statsrevisorernes rapport om kontrol med udledning af kvælstof fra landbruget."

Artiklen fortsætter efter annoncen

DM Bio har forelagt denne artikel for professor Jørgen E. Olesen, institutleder ved Institut for Agroøkologi, AU. Han skriver i et svar til redaktionen:

- Jeg må indrømme, at jeg undervejs har undret mig meget over dækningen af sagen i medierne. Jeg er sådan set ikke overrasket over, at både Rigsrevision og medier kan gå skævt af substansen i en sådan sag. Den er nemlig både biologisk, teknisk og administrativt ekstremt kompleks, siger Jørgen E. Olesen og tilføjer:

- Der er formentlig meget få, der vil evne at gennemskue helheden - og det er så heller ikke sket her, betoner Jørgen E. Olesen.

Artiklen er oprindeligt bragt af DM Bio