Abonnementsartikel

Hvor meget støver det i landbruget og hvordan påvirker det lungefunktionen og udviklingen af allergier? Disse spørgsmål forsøger et forskerhold fra Aarhus Universitet at finde svar på, meddeler Dansk Landbrugsrådgivning, som er med i projektgruppen.

Siden efteråret 2007 har forskerholdet rejst rundt i Danmark og foretaget undersøgelser. I hvert område har deltagerne fået et brev med opfordring om at deltage, og mange har også fået en opringning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I disse uger besøger forskerne Sønderjylland og Vestjylland, og efter sommerferien rykker holdet mod øst til Sjælland.

I slutningen af året bliver der opfølgningsrunder, så personer fra alle områder i Danmark stadig har mulighed for at deltage.

- Det er afgørende, at vi undersøger så mange som muligt. Ellers bliver vores resultater ikke retvisende, siger Vivi Schlünssen, speciallæge i arbejds- og miljømedicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet.

Opfordrer alle til at være med

Undersøgelsen er en opfølgning på en stort anlagt undersøgelse fra 1990’erne, hvor blandt andet elever fra landbrugsskoler fik målt deres lungefunktion og blev testet for allergi.

Vivi Schlünssen opfordrer derfor alle, som var med i undersøgelsen i 1990’erne og som ikke har modtaget et brev i forbindelse med den nuværende undersøgelse til at kontakte Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Aarhus Universitet, på 8942 8499 eller 2899 2499.