Det begynder for alvor at lugte af landbrug ved Herningsholm Erhvervsskoler. Her er håndværkere nemlig i fuld gang med at skabe rammerne til det, som skal blive den første nye landbrugsskole i 40 år i Danmark.
- Det er så fedt at se bygningen tage form. Vi har fulgt med siden første spadestik og nu begynder vi for alvor at kunne se, hvad det er for rammer, der venter de nye elever, siger Tina Boel Christensen van Ingen, der er Uddannelsesleder på Herningsholm Landbrugsskole.





