Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Holland vedtager lov om sikker påfyldning af kemi på sprøjter
I de seneste år har flere firmaer udviklet på systemer der kan påfylde kemien i sprøjten, uden at chaufføren kommer i kontakt med indholdet fra dunkene.
Den udvikling er man nu så langt med i Holland at landet vedtaget ny lov, for påfyldning af kemi på sprøjten.
Fra 1. juli 2026 skal flydende kemi i dunke fra 1 til 20 liter, påfyldes med lukkede overførselssystemer (Closed Transfer Systems, CTS)
De systemer man fremover skal benytte i Holland, er blevet testet i flere lande i Europa, blandt andet i Danmark. Der er flere systemer tilgængelig og lovgivningen kommer til at gælde for alle sprøjter i Holland, både nye og gamle.
Arbejdsmiljø
Målet med systemerne er at give et bedre arbejdsmiljø for brugeren, som derved ikke udsættes for lugt eller kommer i fysisk kontakt med kemien. Normalt ville en bruger selv skulle åbne låg og forseglingen som ofte kræver en kniv til at skære igennem.
Ved påfyldning undgår man også sprøjt og spild, da dunken ikke åbnes uden for systemet, og dunken skylles efter den er tømt, så der ikke er rester i dunken når den er færdig med at blive påfyldt. Opmålingen af kemien kan også gøres af systemet, der sikrer korrekt dosering, i stedet for opmåling i en kande.
Dansk løsning
I Danmark er man i følge Gert Petersen Holm, konsulent ved DM&E, i gang med en rigtig god proces for at finde en løsning til det danske marked.
- CropLife Danmark, det tidligere Dansk Planteværn, gør virkelig en kæmpe indsats i at samarbejde med alle de der er involveret i den her proces. På tværs af alle de grene der bliver berørt af det vi arbejder på og de der skal sætte nogle regler sammen, er der kun løsningsorienterede samtaler om, at finde en løsning der passer til det danske marked, siger Gert Petersen Holm.
EasyConnect
Systemet kommer fra EasyConnect, der har et patenteret låg, som åbnes af et system, og lukker tæt, når det tages af systemet igen. Det gør man for at hjælpe med at få godkendt midler, når de skal leve op til stadig større sikkerhedskrav, og komme med en standard løsning for alle.
Påfyldningen sker enten direkte på sprøjten, hvor systemet monteres, eller som fast stander på fyldepladsen, som kobles til sprøjten med en slange i tanken, når der fyldes vand på sprøjten.
Lukket system
Med et låg der kun åbnes i et lukket system, har man også belæg for at kunne sikre brugeren mod kontakt med kemi og derved også omgivelserne, når sprøjten fyldes. I Danmark holder man sig ikke kun til kemi, men der bliver også kigget mod mikronæring og flydende gødning, så alt der fyldes på sprøjten, sker så sikkert og let som muligt.
- Vi har længe været i en virkelighed, hvor dansk landbrug skal gøre alt det der er muligt for at være så gode til at producere fødevarer, som muligt. Derfor er vi også rigtig glade for det gode samarbejde vi oplever i det her. Det kan man kun være stolt af at være en del af, siger Gert Petersen Holm.
Ingen fast dato
Der er ingen fastsat plan for, hvornår lovgivningen skal implementeres i Danmark, men i følge Gert Petersen Holm håber man at kunne komme med noget konkret inden for nogle år. Inden da, skal der dog sikres, at alle der kan blive berørt af systemet, har en løsning, der passer til de forskellige erhverv og sprøjter.
De systemer man vælger som løsning på reglerne skal også testes, så alle får mulighed for at leve op til det. Udover en forhåbentlig lettere godkendelse af midler, får man også besparelsen af kemi når alt sker i et lukket system.
God dialog
- Det er vigtigt at vi ikke pludselig står i en situation, hvor nogle der bliver berørt af det her, ikke har en måde at leve op til de regler der kommer på. Derfor er det også godt at se, at det er branchen selv, der søger dialogen med dem der laver regelsættet, jeg føler i hvert fald at fokus lægger på at skabe løsninger for alle i det her, siger Gert Petersen Holm.