Lyt til artiklen:

Nedlæggelse af spøgelsesbrønde og sprøjtefri områder skal sikre drikkevandet

00:00
Hastighed: ???x
02:16

Nu bliver pengene i Drikkevandsfonden udmøntet i konkrete projekter, der beskytter drikkevandet i hele landet.

Der er afsat 67,4 millioner kroner til sprøjtefrie områder nær drikkevandsboringer, sløjfning af 231 spøgelsesbrønde og ubenyttede boringer, og strategiske opkøb af jord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der har igen i år været stor interesse for Drikkevandsfondens tilskudspuljer og alle tilskudsberettigede ansøgninger modtager tilskud. Der tildeles i alt 67,4 millioner kroner til indsatser, der skal beskytte grundvandet mod forurening og sikre rent drikkevand til fremtidige generationer, skriver Miljø- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse.

- Det danske drikkevand er en af vores mest værdifulde ressourcer, men det er også under stigende pres. Et pres, som vi har et ansvar for at beskytte det imod. Med Drikkevandsfonden støtter vi vigtige lokale projekter, der gør en forskel for drikkevandet, hvad end det handler om skovrejsning, sprøjtefrie områder eller opkøb af jord. Det er en vigtig og målrettet indsats, siger miljøminister Magnus Heunicke.

32,8 millioner kroner målrettes beskyttelse af drikkevand

Se også:

32,8 millioner kroner målrettes beskyttelse af drikkevand

Slut med spøgelsesbrønde

Rundt i hele Danmark findes der ubenyttede brønde og boringer, de såkaldte "spøgelsesbrønde", der tidligere har været brugt til at skaffe drikkevand til dyr og mennesker. De gamle brønde står nu ubrugte hen, og mange af dem er ikke lukket forsvarligt.

Det betyder, at der eksempelvis kan sive sprøjtemidler ned i grundvandet. Der tildeles i 2024 4,0 millioner kroner til at sløjfe 231 ubenyttede brønde eller boringer.

- Spøgelsesbrønde og gamle boringer er en skjult fare, som kan gøre en stor skade på vores grundvand, fordi der kan sive forurening ned i grundvandet. Derfor er det nødvendigt, at vi får dem opsporet og lukket, så de ikke udgør en risiko for det grundvand, som vi alle er afhængige af, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere om alle 15 projekter.