Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Nordic Seed intensiverer udviklingen af nye sorter til fremtidens fødevarer
Landbrugskoncernen Danish Agros såsædsforædlingsselskab, Nordic Seed, intensiverer arbejdet med, at udvikle nye sorter og sortsblandinger af endnu bedre kvalitet tilpasset fremtidens fødevarer.
Projekterne skulle gerne give sorter med en øget modstandsdygtighed mod klimaforandringer og et styrket forsvar over for plantesygdomme. Samtidig vil en bedre udbyttestabilitet over tid, komme landmændene økonomisk til gavn, det skriver Danish Agro i en pressemeddelelse.
Fire af de syv projekter er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), som er et program under Landbrugsstyrelsen. Programmet giver økonomisk støtte til udviklingsprojekter i fødevaresektoren.
I den seneste ansøgningsrunde, blev der uddelt 169 millioner kroner til grøn omstilling af fødevaresektoren, til 24 projekter.
- Det er helt afgørende, at vi er i stand til at accelerere udviklingen af nye, forbedrede sorter, der har et højt udbytte, kan stå imod høje sygdomstryk og er modstandsdygtige mod klimaforandringerne. Det er sortsegenskaber, vi allerede arbejder med i Nordic Seed, og de nye projekter vil bidrage yderligere til dette arbejde, siger Kim Bonde Petersen, Direktør i Nordic Seed.
De syv
De syv nye projekter som Nordic Seeds, der ejes af Danish Agro og Vestjyllands Andel, er blevet en del af består af følgende:
Udvikling af hestebønneprotein til fiskefoder.
Udvikling af økologisk rug og lupin til fødevarer.
Udvikling af lupiner til fødevarer.
Genomredigering i byg.
Udvikling af løsninger mod resistens af meldug i rug.
Etablering af en metode til vurdering af patogenbelastning og bejdsebehov af hvede og byg.
Udvikling af de bedste mix og kortlægning af genetiske sortsblandingseffekter og mikrobiomeffekter, i hvede.
Partnerne
De syv forskningsprojekter vil blive gennemført i et samarbejde mellem Nordic Seed og en række partnere på tværs af industrien og universiteterne, herunder DTU, Aarhus Protein, Biomar, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Good Food to Go og Teknologisk Institut.
Hvedeforædling
Projektet Breed4Mix, der skal udvikle et nyt forædlingsprogram for sortsblandinger af hvede. Her vil man fokusere på udviklingen af nye linjer til sammensætning af sortsblandinger, da kategorien har stigende popularitet og nu udgør mere end en tredjedel af det samlede hvedeareal i Danmark. Projektet vil etablere 1.800 nye markparceller med sortsblandinger af forskellige hvedelinjer, der skal give grundlag for at estimere nye sortsblandingseffekter.
- Vi har ikke tidligere forædlingsmæssigt etableret nye hvedelinjer og matchet dem i sortsblandinger, så det er meget positivt, at vi får mulighed for det nu, siger Pernille Bjarup, der er leder af hvedeforædling i Nordic Seed.