Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Små nedgange i kinesisk svineproduktion
Antallet af grise der blev slagtet på kinesiske slagterier i 2024 blev 702,56 millioner, og selv om det er et voldsomt tal, så markerer det en nedgang på 3,3 procent sammenlignet med året før, og faldet kommer desuden efter tre år med stigninger i slagtningerne. Det skriver Markedsnyt for Grisekød.
Slagtevægten var til gengæld højere, og dermed lå faldet på 1,5 procent målt i ton, med et fald fra 57,94 millioner ton i 2023 til 57,06 millioner ton i 2024.
Ifølge Markedsnyt for Grisekød venter flere kinesiske svineproducenter dog, at de forventer en stigning i slagtningerne i 2025.
Blandt andet forventer Wens at slagte 12,65 procent flere dyr, svarende til 34 millioner styk, mens New Hope taler om en stigning på mellem 1 og 2 millioner styk.
Den samlede kinesiske bestand af svin blev i december opgjort til 427,4 millioner styk. Det er et fald på 1,6 procent sammenholdt med for et år siden, hvor bestanden blev opgjort til 434,2 millioner styk.
Modsat grisekød steg Kinas produktion af såvel oksekød som fjerkrækød i 2024.
Produktionen af oksekød steg med 3,5 procent til 7,79 millioner ton, mens produktionen af fjerkrækød steg med 3,8 procent til 26,6 millioner ton ifølge myndighedernes opgørelser.