Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Danmark er vært for europæisk grisekongres
Til maj er den danske afdeling af European Pig Producers, EPP, vært for EPP Congress 2025, hvor svineproducenter fra hele Europa samles til faglig sparring og kollegialt samvær i tre dage.
- Ideen er, at det er et ikke-politisk netværk. Vi sparrer og lærer af hinanden, og det sociale fylder en del. Men det er meningen, at man skal have noget brugbart med hjem, siger Torben Lundsgaard, der er formand for den danske gren af EPP.
På programmet er blandt andet oplæg fra Danbred, Danish Pig Genetics og Søren Søndergaard krydret med besøg på Den Sorte Diamant og besøg ved vildsvinehegnet og vaskehallen i Sønderjylland.
- En af de ting vi er gode til og stolte af, det er vores vildsvinehegn og vaskehaller. Der er reelt ikke mange, der ved hvordan det fungerer, og med situationen med afrikansk svinepest og mund- og klovsyge er hegnet meget aktuelt, siger Torben Lundsgaard.

Han forventer cirka 250 glade deltagere på kongressen, der får base i Kolding. Ved den seneste kongres i maj 2024, var der 225 producenter samlet i franske Nantes.
Det overordnede tema på årets kongres er "Future Pig Farming", fortæller Torben Lundsgaard.
- Det udspringer af diskussionen med CO2-afgift også videre, og handler om, hvad der sker fremover med svineproduktionen. Bliver vi mere teknologiske, eller bliver vi afviklet. Det skal vi belyse med vores indlægsholdere, siger han.
EPP er startet i Danmark på Agromek i 1990, og det er tredje gang at Danmark er vært ved kongressen. Senest var i 2013 i Vingsted, mens man i 2004 var værter i Odense.
Arrangementet gæstes ikke kun af svineproducenter men også folk i og omkring svineproduktionen.