Lyt til artiklen:

Bovaer kan ikke spores i mælken - men det kan nedbrydningsstof

00:00
Hastighed: ???x
01:21

Flere steder er fodertilsætningsstoffet Bovaer udsat for kritik fra både landmænd og forbrugere, der blandt andet er bekymrede for, at det aktive stof kaldet 3-nitrooxypropano, eller bare 3-NOP gives videre gennem mælken.

Det har fået Reuters til at gennemgå emnet i et faktatjek, som viser, at stoffet ikke er at spore i mælken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skyldes, at 3-NOP i køernes maver primært nedbrydes til 1,3- propanediol, der absorberes og udskilles af koen som CO2.

Thorbjørn går på barrikaderne: Jeg er nervøs ved at give køerne bovaer

Se også:

Thorbjørn går på barrikaderne: Jeg er nervøs ved at give køerne bovaer

Der er dog et andet nedbrydningsstof ved navn 3-nitrooxypropionic acid, kaldet NOPA, som 3-NOP også nedbrydes til i kvæg - dog i lavere grad end til 1,3-propanediol.

Man har kunnet spore netop NOPA i mælken i "meget små koncentrationer", i Den Europæiske Fødevare Autoritet, EFSA´s, undersøgelser af Bovaer.

Til Reuters fortæller en talsperson for EFSA, at indholdet af NOPA i mælken vil være under grænseværdierne, og at det ikke udgør nogen risiko for mælkedrikkere, da stoffet ikke har vist sig at være genotoksisk, det vil sige skadeligt for arvemateriale.

Fodring med Bovaer - hvad er næste step?

Se også:

Fodring med Bovaer - hvad er næste step?