Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
49-årig død i arbejdsulykke: Klemt mellem silo og kran
En 49-årig mand er fredag afgået ved døden i en arbejdsulykke på en virksomhed i Varde. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.
Ifølge politiet skete ulykke i forbindelse med arbejde ved en virksomheden Dan-Grit ved Varde. Her kom den 49-årige mand i klemme imellem en silo og en løftekran. Politiet oplyser ikke nærmere om, hvornår og hvor arbejdsulykken skete.
Den afdøde var produktionschef i virksomheden Dan-Grit, der leverer blandt andet mørtel, cement og tørbeton til byggerier, skriver Jyske Vestkysten.
I forbindelse med ulykken er Arbejdstilsynet nu tilkaldt, og de skal undersøge omstændighederne ved ulykken.
Politiet har ikke yderligere oplysninger, men fortæller dog, at de pårørende er underrettet.
Ifølge Politiken fremgår det af en opgørelse fra Arbejdstilsynet, at der i 2024 var mindst 27 arbejdsrelaterede dødsulykker.