sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

Der er penge i at vælge de rigtige majssorter

00:00
Hastighed: ???x
04:31

Dertil kommer, at bejdsning med SeedSpeed ser ud til at have en yderligere positiv indvirkning på økonomien, siger salgschef Torben Føns, Brødr. Ewers A/S.

Det er ikke ligegyldigt hvilke majssorter, der bliver valgt.

Nogle er bedre end andre afhængigt af, hvor majsen dyrkes, og hvilke krav der stilles til majsdelen i foderrationen. Der er også forskel på prisen på majsfrø, hvilket gør, at nogle mindre kendte sorter bør overvejes, såfremt kravene til kvalitet kan opfyldes.

Det siger salgschef Torben Føns fra Brødr. Ewers A/S på baggrund af de nyeste resultater fra landsforsøgene, som blev offentliggjort for nogle uger siden.

Det handler om fodring, ensilagekvalitet og sorternes dyrkningsegenskaber. Resultaterne fra landsforsøgene giver mange svar - selv om en del af sorterne her ligger meget tæt, fortæller Torben Føns:

- For at vælge de rigtige majssorter er det klogt at sammenligne resultaterne over tre år. Dette gør, at datagrundlaget bliver mere robust, og sikkerheden i valget af majssort forbedres markant, siger Torben Føns, som gerne hjælper med at rådgive landmænd om sortsvalg i majs.

- Vi har hos Brødr. Ewers A/S en bred portefølje af majssorter, og bl.a. er vi en af de få leverandører af sorter fra verdens største majsforædler Pioneer, som i dag ejes af Corteva. Pioneer sorterne har nu været en del af landsforsøgene i 4 år og været i dyrkning i Danmark de seneste 6-7 år. Disse sorter klarer sig rigtig godt over hele landet både i forsøgene og i regulær dyrkning. Da priserne på majsfrøene er særdeles konkurrencedygtige, bør de for mange være et interessant valg på en del af majsarealet i 2025, siger Torben Føns.

Temperaturforskelle spiller en rolle

Sortsvalg i majs handler dog først og fremmest om behovet på den enkelte bedrift, om andelen af majs i foderrationen, og om hvor lune eller kolde de enkelte dyrkningslokaliteter er.

Kigger man på forsøgene, så kan Pioneer P7647 være et rigtig godt valg i de lune områder, mens P7179 egner sig til koldere lokaliteter. Da begge sorter præsterer rigtig godt over flere år, kan man fint spare lidt penge på udsæden uden at gå på kompromis med udbytte og kvalitet, siger Torben Føns.

Han forklarer, at P7647 er en sort med et højt udbyttepotentiale og en god kvalitet. Det er en sort, der er meget standfast og indeholder "Stay Green".

P7179 indeholder meget stivelse, samt en god fordøjelighed af fibre. Denne sort er desuden meget standfast og egner sig rigtig godt til "buffermajs", hvis der bliver behov for dette.

Dent sorten skal overvejes

Med i sortimentet hos Brødr. Ewers A/S er også P7034, som er den første rene Dent-majs, som er tilpasset vores kølige danske klima.

- Forskellen fra de velkendte Flint-Dentmajs over til ren Dent er, at man kan fodre med majs af Dent typen med det samme, mens majs af Flint typen skal ensilere i stak i omkring tre uger, før det kan indgå i foderrationen. Der vil være ejendomme, især i den sydlige del af Jylland, med majsstakke, som er noget mindre end normalt, hvor man kan overveje P7034 på en lille del af arealet, der så kan opfodres, mens resten af majssorterne ensilerer færdig, siger Torben Føns.

Bejdse med SeedSpeed

- Varme i jorden og tilgængeligheden af fosfor er meget afgørende for, om majs kommer godt fra start. Brødr. Ewers A/S bejdser nogle få sorter med det biologiske bejdsemiddel SeedSpeed, som hjælper majsplanten i fremspiringsperioden og den helt tidlige vækst. SeedSpeed opløser hårdt bundet fosfor i jorden, og dermed øger fosfortilgængeligheden for majseplanterne. Dette har givet meget lovende resultater i de første forsøg, der er udført i 2024, siger Torben Føns.

- For majsen er det vigtigt, at den hjælpes i gang. Den er ekstrem sårbar, hvis den møder udfordringer fra start i vækstsæsonen. Her kan fosfor være afgørende for at holde majsen i vækst, og dette kan SeedSpeed sikre, slutter Torben Føns.