Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Fagmesse samlede knap 4.000 gæster
- Det vigtigste for os som arrangør er, at udstillerne kommer med positive tilbagemeldinger. Vores tal viser, at 50 procent af de besøgende onsdag var i kategorien "beslutningstagere, ejere og direktører", så det er både vi og udstillerne tilfredse med. De melder om høj kvalitet af besøgende på standene, fortæller Ida Hahn, projektchef for Nutrifair 2025.
Dette års Nutrifair ligger tæt på Agromek 2024 og vil, i følge projektchefen, afspejle sig i besøgstallet.
Samlet bød den 12. udgave af messen på 209 udstillere, hvilket er en tilbagegang fra 236 sidste gang messen blev afholdt.
På messens første dag kiggede 2.078 besøgende forbi Messe C, mens der på messens sidste dag kiggede 1.821 forbi.
Sidst år besøgte 4.270 fagfolk Messe C.

Torsdag viste virksomheden Alltech dokumentarfilmen: World Without Cows, som lokkede 250 mennesker til.
- Flere end de 250 viste interesse, men der var ikke flere pladser. Efterfølgende har flere spurgt os, hvor kan vi se filmen. Men der må vi henvise til Alltech, siger arrangørerne.

Efter messedørene lukkede klokken 16.30 torsdag går arrangørerne i gang med at evaluere og analysere årets messe, men umiddelbart er der ikke noget projektchefen for Nutrifair vil gøre anderledes i 2026.
- Næste gang bliver messen afholdt i et mere normalt år, hvor der ikke er Agromek, så der har vi en forventning om, at messen vokser igen. Vi fastholder tidspunktet i uge tre, hvor landmændene har tid til at komme på Nutrifair, netværke og suge ny viden til sig, siger Ida Hahn.
