Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
CR Foderservice ser godt 2025: Vi har unge kunder, der tonser derudaf
CR Foderservice kører land og rige rundt med deres syv foderblander-lastbiler, hvoraf den ene er godkendt til også at blande kvægfoder.
Derfor rammes virksomheden både af kilometerafgift, mens man også ser ind i kunder, der rammes af grøn trepart. Alligevel forventer firmaet et godt 2025 og oplever stor vilje blandt kunderne.
- Vi fornemmer, at folk tror på det igen. Til trods for, at vi også støder ind i nogen, der er ramt af trepart, så tænker de alligevel i at finde løsninger. Vi har desværre kunder, der lukker. Men vi har også unge mennesker, der tonser derudaf og gerne vil det, siger salgschef Steen Aaen, som på Nutrifair glæder sig over messens størrelse.
- Både på kvæg og gris ser vi ind i et godt 2025, for det virker som om, at kvægbruget har tjent en skilling i de seneste par år og har mod på det, konstaterer han.

Virksomhedens syv mobile foderblandere blander foder for landmænd direkte på deres bedrift og efter den opskrift, som landmanden ønsker.
Selv om landbruget gennem struktudviklingen ser på stadigt større ejendomme, betyder det dog ikke, at der er mindre brug for den service, som CR Foderservice tilbyder, vurderer salgschefen.
- Vi skal arbejde med færre, men større kunder. Der sker mange gange det, at man overtager en bedrift mere. Den har enten ikke mølleri eller kun et nedslidt et. Det gør, at vi kan få lov til at lave foder på de ejendomme, forklarer Steen Aaen, der også peger på, at den Bogense-baserede virksomhed har bredt forretningen lidt ud ved også at tilbyde sin egen "guldmix" til smågrise i håb om, at det også kan åbne døre og give værdi hos kunderne.