Lyt til artiklen:

Tre års kamp: Mælkeproducenter håber på medhold i ammoniaksag

00:00
Hastighed: ???x
02:33

Bæredygtigt Landbrug og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter har i denne uge været i retten i Esbjerg i to dage på vegne af mælkeproducenterne Boe og Jonna Lundgaard.

Parret er blevet forhindret i at få deres kvægbrugs miljøgodkendelse fornyet, fordi de ikke kan leve op til et nyt totaldepositionskrav. Afslaget på fornyelsen af miljøgodkendelsen er begrundet med, at der fra stalden bliver udledt 2,2 kilo ammoniak pr. hektar pr. år, og det skal ned på 0,7 kilo ammoniak pr. hektar pr. år for at beskytte et skovareal, som er vokset op udenfor, siden tidligere generationers køer stoppede med at græsse på arealerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lukningstruet

Boe og Jonna Lundgaard skal opnå reduktionen inden 2031, men det er ifølge Bæredygtigt landbrug og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter umuligt uden at lukke deres husdyrbrug og dermed fjerne deres indtjeningsgrundlag.

Henning holder fast i ammoniak: Det er suverænt den bedste gødning til sandjord

Se også:

Henning holder fast i ammoniak: Det er suverænt den bedste gødning til sandjord

Derfor har de to foreninger ført sagen, som nu har været behandlet i retten i Esbjerg. Dommen ventes afsagt om cirka en måned, og chefjurist Nikolaj Schulz, Bæredygtigt landbrug, håber på medhold.

- Nu afventer vi, at dommerne forhåbentlig kommer frem til samme konklusion som os; nemlig at reglerne er urimelige. Det vil dermed også betyde, at Boe og Jonna Lundgaard kan fortsætte med at drive deres kvægbrug, som de har gjort de sidste 50 år, siger chefjuristen.

Mange er ramt

Han har kendskab til, at der er rigtig mange, som er og har været ramt af reglerne om totaldeposition, der er den problemstilling, som sagen handler om.

Ikke alle kan bruge nye ammoniakregler

Se også:

Ikke alle kan bruge nye ammoniakregler

Ammoniakreglerne blev indført ved en ændring i husdyrgodkendelsesloven i 2011 - og spiller nu en central rolle, når landbrug med jævne mellemrum skal have revurderet deres miljøgodkendelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Flere har desværre allerede kastet håndklædet i ringen, fordi de har svært ved at se, hvad de kan stille op med en lukning hængende over hovedet, konstaterer han.

Ammoniakregler står i vejen for ny natur

Se også:

Ammoniakregler står i vejen for ny natur

Men han mener, at det er værd at tage kampen mod ammoniak-reglerne op, fordi kravet om totaldeposition ikke er egnet til at forbedre naturstanden på Natura 2000-området i den sydjyske baghave.

- Selv hvis en lukning af husdyrbruget vil hjælpe, er det så lidt, at alle andre ammoniakpåvirkninger langt overtrumfer husdyrbruget, fastslår han.