Blot en generation tilbage var heste ikke noget sjældent syn i landbruget. I dag er det næsten et sjældent syn, hvis der ikke er GPS eller lignende teknologisk udstyr på maskinen.
Der sker virkelig en teknologisk udvikling, som kan afhjælpe, støtte og bidrage til at effektivisere arbejdsgangene. Der er ikke nogen tvivl om, at det teknologiske er en fordel i rigtig mange situationer. Men hvorfor så alligevel tilføje et - men?
Jo, jeg har sagt det før og siger det gerne igen: Vi er som landmænd grundlæggende håndværkere og et praktisk folkefærd. Vi skal huske, at det ikke kun er teknologien, der skal bestemme, hvordan vi skal gøre tingene, for så risikerer vi, at godt gammeldags snusfornuft og håndværk forsvinder.
Vi skal nødigt gå fra rollen som traktorfører/landmand til at blive simpel ratholder uden fornemmelse og forståelse for de biologiske aspekter i marken. Ud fra et håndværksmæssigt synspunkt mener jeg, det er blevet sværere at spotte den rigtige håndværker med indtoget af GPS. Vi skal dog drage nytte af den teknologiske udvikling til at få mere overskud til at træffe gode, rettidige beslutninger. Men jeg er også glad for at være af den generation, hvor tingene under min uddannelse stadig skulle gøres forholdsvist manuelt og med en god portion håndværksmæssige udfordringer for at få tingene gjort rigtigt. Det giver en god ballast og forståelse for nogle af de vigtige forhold, der skaber det gode landmandskab i marken.
Det vil være synd for de kommende generationer, hvis nogle af de helt grundlæggende egenskaber går tabt i teknologiens tegn. Alle, der har haft en spade i hånden, ved hvornår jorden er hård, blød eller våd. Det kan man tydeligt mærke. Med store maskiner, traktorer og mere og mere teknologi risikere vi at komme længere og længere væk fra at have - fingerspitzengefühl - for, hvornår det er godt og ikke godt at køre. ?
