Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Verdens tredjestørste avlsselskab får hovedkontor i Danmark
Fusionen mellem Danish Pig Genetics og hollandske Hypor, der ejes af Hendrix Genetics, er nu gået igennem, og det betyder, at selskabet nu er verdens tredjestørste avlsselskab på grisegenetik.
Det nye selskab får navnet Hendrix Genetics Swine og skal operere ud fra et hovedkontor i Danmark. Navnet skal desuden understrege, at ressourcerne og styrkerne fra begge selskaber nu er samlet ét sted, meddeler Danish Pig Genetics i en pressemeddelelse.
- Ved at slå os sammen med Hypor under Hendrix Genetics kan vi sætte nye standarder for innovation, dyrevelfærd og kundesucces. Dette partnerskab er et skridt fremad mod at imødekomme fremtidens krav fra griseproducenter, siger administrerende direktør for Danish Pig Genetics, Jan Gerber.
Han suppleres af Hentrix Genetics´ administrerende direktør Richard Maatman.
- Denne fusion samler det bedste fra to førsteklasses organisationer indenfor grisegenetik. Vores samlede ekspertise og skala gør os i stand til at levere innovative og bæredygtige løsninger, der skaber fremskridt og reel værdi for vores kunder.
Både Danish Pig Genetics og Hypor vil leve videre som navne og brands på de respektive genetikker, men vil altså være samlet i ét selskab.