Lyt til artiklen:

Fødevarestyrelsen i gang med vurdering af risikoen for mund- og klovesyge i Danmark

00:00
Hastighed: ???x
03:55

De tyske myndigheder meldte fredag ud, at tre bøfler i delstaten Brandenburg i Tyskland var konstateret smittede med mund- og klovesyge og derfor var blevet slået ned.

Siden har de danske myndigheder været i kontakt med de tyske veterinær myndigheder for at vurdere situationen og høre nærmere om smittespredning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fødevarestyrelsen følger situationen nøje og er i løbende dialog med både de tyske veterinærmyndigheder og EU-Kommissionen.

Tyskland konstaterer første tilfælde af mund- og klovesyge siden 1988

Se også:

Tyskland konstaterer første tilfælde af mund- og klovesyge siden 1988

Derudover har Fødevarestyrelsen samlet den danske ekspertgruppe for mund- og klovesyge. Her deltager blandt andet repræsentanter fra erhvervet, Statens Serum Institut, Københavns Universitet, DMI, Den Danske Dyrlægeforening og Fødevarestyrelsen.

Det er første gang siden 1988, at Tyskland bliver ramt af sygdommen. Danmark var ramt af sygdommen tilbage i 1983.

Fødevarestyrelsen oplyser til Maskinbladet, at de i morgen onsdag er klar med en vurdering af, om trusselsniveauet skal hæves i Danmark, og om nye foranstaltninger skal træffes.

Uden beredskabsaftale

Siden årsskiftet har Danmark de facto været uden beredskabsplan ved større smitteudbrud, da Daka Denmark har opsagt beredskabsaftalen med Fødevarestyrelsen fra 1. januar 2025, uden at en ny aftale er faldet på plads med enten Daka Denmark eller en anden spiller på markedet for håndtering ved smitteudbrud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danish Crown taber penge på grund af mund- og klovesyge i Tyskland

Se også:

Danish Crown taber penge på grund af mund- og klovesyge i Tyskland

Foreløbig har smitten med mund- og klovesyg i Tyskland haft konsekvenser for Danish Crowns slagterier i landet, da en række lande udenfor EU inklusive Storbritannien øjeblikkeligt har lukket ned for importen af tysk grise- og oksekød.

Maskinbladet har spurgt både Danish Crown og Foreningen af Danske Mælkeproducenter, om Danmark er klar med beredskabet, hvis klovsygdommen spreder sig til Danmark.

Begge henviser til Fødevarestyrelsens som myndigheden, der skal have styr på situationen og beredskabet.

De tyske delstatsmyndigheder er i en såkaldt 'stand still' i Brandenburg frem til den 15. januar for at undgå at sprede smitte. Tiltaget betyder, at dyretransporter ikke er tilladt i delstaten, medmindre, der har forelagt særlige omstændigheder i den periode.

Daka har budt ind på ny beredskabsaftale

Se også:

Daka har budt ind på ny beredskabsaftale

Alle arter af kvæg, grise, vilde drøvtyggere samt får og geder er modtagelige for mund- og klovesyge, oplyser Fødevarestyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Symptomer som ved bluetongue

Fødevarestyrelsen opfordrer også til skærpet opmærksomhed på symptomer på mund- og klovesyge, da disse i høj grad er sammenfaldende med symptomer på bluetongue.

Rådet lyder; tilkald derfor altid den praktiserende dyrlæge, hvis bedriften har mistanke om en af disse sygdomme.

Symptomerne på mund- og klovesyge varierer afhængig af dyrearten, men er blandt andet smertefulde sår eller blærer i klovspalten, smasken, savlen, sår eller blærer i mundhulen og reduceret mælkeydelse, oplyser Fødevarestyrelsen.

I øjeblikket er 1.046 danske fåre- og kvægbesætninger smittede med bluetongue, mens 110 er under mistanke (tallet opgjort den 14. januar af Fødevarestyrelsen). Læs mere om mund- og klovesygdom.

L&F: Beredskabet ved sygdomsudbrud er Fødevarestyrelsens ansvar

Se også:

L&F: Beredskabet ved sygdomsudbrud er Fødevarestyrelsens ansvar

Ved smitteudbrud

I følge EU-lovgivningen skal de kompetente myndigheder sikre, at alle inficerede dyr aflives på stedet når et mistænkt tilfælde bekræftes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De døde dyr skal begraves eller brændes, og alle bygninger og køretøjer, der bruges til dyrene, skal desinficeret. Læs mere om EU-bestemmelserne ved udbrud af mund- og klovesygdom.