Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
DLG har investeret en halv milliard i Biocirc, men selskabet kan være på kant med loven
De rørte vande omkring Biocirc lader til at blive i bevægelse, selv om selskabet ifølge ledelsen nu har fået ro på bagsmækken. Det skriver Finans
Ifølge Hanne Søndergaard Birkmose, dekan på Syddansk Universitet og forsker i selskabsret, kan Biocirc nemlig være på kant med "Lov om Forvaltere af Alternative Investeringsfonde".
Det skyldes, at selskabet er stiftet som en alternativ investeringsfond, og varetages af formueforvaltervirksomheden Maigaard & Molbech, som investerer på vegne af formuende familier.
Ifølge loven skal sådanne selskaber registreres hos Finanstilsynet, og når aktiverne, som forvaltes, overskrider en bestemt værdi, skal der søges om godkendelse.
Med en godkendelse følger løbende besøg fra Finanstilsynet, en "fit and proper" vurdering af ledelsen, ligesom der er krav til løn, risikostyring og andet ad hensyn til investorernes sikkerhed.
Biocirc er ifølge Finans registeret, men altså ikke godkendt. Og det mener Hanne Søndergaard Birkmose, at de skal være.
DLG har i omegnen af en halv milliard kroner investeret i Biocirc, og ejer cirka 10 procent af aktierne i selskabet. DLG har tidligere trukket sine to bestyrelsesmedlemmer ud af selskabet.