Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Danish Crown-profil tager til Danepork
Carsten Ole Hansen er forhenværende fabrikschef hos Danish Crown i Ringsted og Skærbæk, da han fra 1. marts er ny produktionsdirektør hos Danepork. Det skriver slagteriet på LinkedIn.
Dermed er der endnu en Danish Crown-profil, der får ansættelse på det privatejede slagteri Danepork, der tidligere har gaflet både markedsdirektør Mads Stougaard samt flere erfarne sælgere.
"Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at vi pr. 01.03.25 har ansat Carsten Ole Hansen som produktionsdirektør i Danepork A/S, hvor han skal være ansvarlig for den samlede produktion. Carsten kommer fra en stilling som senior director/fabrikschef hos Danish Crown. Vi glæder os til, at byde Carsten velkommen ombord på vores forsatte vækstrejse og ser frem til et godt samarbejde", skriver slagteriet på LinkedIn.
Danepork landede i det forgangne regnskabsår et resultat før skat på 101,7 millioner kroner og planlægger desuden yderligere udvidelser og vækst.
- Allerede nu planlægger vi at investere i opskæring, udbening og pakkeri med i alt 16.000 kvadratmeter, som forventes at blive udført i løbet af 2025. Vi forventer at ansætte omkring 100 flere medarbejdere, sagde Leo Grønvall, administrerende direktør, i forbindelse med regnskabet.