Lyt til artiklen:

Reduceret jordbearbejdning gav det højeste udbytte og laveste omkostninger

00:00
Hastighed: ???x
04:20

Reduceret jordbearbejdning giver over fem tønder korn mere i tanken, viser resultater i projektet Carbon Farm. Dertil skal lægges en besparelse på over 1.000 kroner i etableringsomkostninger.

Projektets formål har blandt andet været en sammenligning af dyrkningssystemerne pløjning, pløjefri dyrkning, conservation agriculture (CA) og et regenerativt system. Alle fire dyrkningssystemer har været afprøvet økologisk og konventionelt, skriver FRDK i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Carbon Farm, der har været drevet i et projektsamarbejde mellem Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel), Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK), Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

DLG efterlyser planteavlere, som vil prøve kræfter med regenerativ dyrkning

Se også:

DLG efterlyser planteavlere, som vil prøve kræfter med regenerativ dyrkning

Det er hos forsøgsvært og CA-landmand, Søren Havgaard Christensen, at den reducerede jordbearbejdning har givet stigende udbytter.

Hos kollegaen og forsøgs-medvært, Jacob Justesen i Brædstrup i Midtjylland, har udbytterne været jævnbyrdige på tværs af dyrkningssystemerne.

Hos økologerne har der været store udfordringer med udbytterne i CA-leddene, som har været markant lavere end i de pløjede og harvede parceller.

Seks tønder mere per hektar

I et beregnet gennemsnit på tværs af alle afgrøder i alle år har Søren Havgaard haft et udbytte på 48 tønder i de pløjede parceller, 49 tønder i de harvede, 54 tønder i CA-parceller og 52 tønder i de regenerativt dyrkede parceller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har altså avlet over fem tønder mere pr. hektar årligt ved at køre CA frem for at pløje.

Pløjefri landmænd har klaret nedbøren godt

Se også:

Pløjefri landmænd har klaret nedbøren godt

Øgede udbytter ved CA-dyrkning er ikke et fremmed fænomen for Annette Vibeke Vestergaard, der er faglig ekspert i FRDK og projektansvarlig i Carbon Farm-projektet.

- Vi ser ofte, at når man har fokus på et dyrkningssystem, så lykkedes man med det, og det er en skrøne, at udbytterne falder, hvis man kører med reduceret jordbearbejdning. Det ser vi tydeligt i resultaterne fra Carbon Farm, siger Annette Vibeke Vestergaard.

Lavere omkostninger

De højere udbytter er ikke den eneste fordel, der er opnået i CA-leddene, her er der også sparet på omkostningerne. Resultater fra Carbon Farm-projektet viser, at der er sparet 1.080 kroner i etableringsomkostninger.

25 år uden plov i marken: Man bliver ikke dygtigere alene

Se også:

25 år uden plov i marken: Man bliver ikke dygtigere alene

Det tal lægger sig tæt op ad en opgørelse fra Seges, der viser, at der kan spares næsten 1.000 kroner i omkostninger ved at køre CA, mens FRDK i praksis oplever, at der kan hentes besparelser helt op til 2.000 kroner pr. hektar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Biodiversitet

En størrelse, der ikke kan sættes kroner og ører på, er gevinsten på biodiversitetskontoen. Her har seniorforsker Jørgen Aagaard Axelsen fra Aarhus Universitet undersøgt antallet af insekter, regnorm og fugle i de forskellige parceller.

Der var markant flere springhaler, løbebiller, edderkopper, rovbiller og regnorm, og der var fem gange så mange lærker i CA-leddene.

Forsøg med fire såmaskiner på Sanderumgaard Gods

Se også:

Forsøg med fire såmaskiner på Sanderumgaard Gods

Klimagevinst

Der kan meget vel være en række klimagevinster ved CA. En del af formålet med Carbon Farm-forsøget, har været at undersøge klimaeffekterne ved de forskellige dyrkningssystemer.

Det har ikke været muligt at måle en ændring i jordens kulstofindhold, indenfor de første fem års projektperiode.

- Det er ikke overraskende. Når kulstofindholdet i 0 til 25 centimeters dybde er gennemsnitligt godt 60 ton kulstof pr. hektar, er en ændring svær at dokumentere, siger Annette Vibeke Vestergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derimod har det vist sig, at reduceret jordbearbejdning ser ud til at mindske lattergasudledningen.

- Reduceret jordbearbejdning, hvor man lader planterester ligge på jordoverfladen i stedet for at pløje dem ned, vil mindske risikoen for iltfattige forhold omkring planteresterne, mens de nedbrydes. Og netop iltfattige forhold betyder, at dannelsen af lattergas fremmes, siger Søren O. Petersen, professor i jordbiologi og næringsstoffer ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.