Lyt til artiklen:

L&F Gris har fået nye bestyrelsesmedlemmer

00:00
Hastighed: ???x
03:08

Traditionstro startede året i grisebranchen ud med, at Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris afholdt deres årlige Landsmøde. Her var der behov for nye kræfter til sektorbestyrelsen, da to medlemmer har valgt at stoppe.

Derfor er der blevet valgt to nye medlemmer i form af Martin Lambert Pedersen, og Martin Boe Madsen, det meddeler L&F i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Martin Lambert Pedersen er derudover medlem af landboforeningen Spiras, og ser frem til at arbejde for branchen.

- Jeg glæder mig til at kunne vise omverden, hvor stolte vi griseproducenter er af vores erhverv. Derudover er der mange andre udfordringer, som vi står med, som blandt andet generationsskifte og hvordan vi får et bedre omdømme hos resten af samfundet, forklarer det nye bestyrelsesmedlem, der har et landbrug sammen med en kompagnon ved Aabenraa med 1.500 søer, hvoraf de feder 45.000 slagtegrise op selv og sælger resten til eksport.

Sidste nytårshilsen fra Erik Larsen: 2024 blev det mest skelsættende år i mands minde

Se også:

Sidste nytårshilsen fra Erik Larsen: 2024 blev det mest skelsættende år i mands minde

Erfaren fynbo

Den anden nye i sektorbestyrelsen er Martin Boe Madsen. Han er medlem af L&F Centrovice og har også været med i innovationsrådet i fem år - et råd der er med til at give sparring til sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris om strategiske beslutninger for innovations- og demonstrationsaktiviteter.

- Jeg har en stor interesse i at være med til at finde de bedste løsninger for erhvervet. Samtidig er jeg tidligere rådgiver og har set en del sobesætninger. Derfor ved jeg, hvilke konkrete udfordringer der kan være på staldgangen, fortæller Martin Boe Madsen.

rich-media-3
Martin Boe Madsen har set mange sostalde indefra. Foto: L&F.

Udover de to nye bestyrelsesmedlemmer blev Robert Lynge Andersen genvalgt. Han ejer en bedrift ved Struer, hvor han netop har bygget nyt staldanlæg til løse søer. Derudover producerer han 15.000 slagtegrise.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ny generation af landmænd

HC Gæmelke, der er konstitueret formand for sektorbestyrelsen efter Erik Larsens afgang, glæder sig til at starte arbejdet med de to nye medlemmer.

- Vi er en ny generation af landmænd, der er innovative og ved, hvordan vi skal bygge fremtidens branche. Med den grønne trepartsaftale og den store mediebevågenhed glæder jeg mig til at tage arbejdshandskerne på sammen med resten af bestyrelsen, siger han.

Det betød samtidig et farvel til Henrik Nielsen, der har været en del af bestyrelsen i seks år. Stine Mikkelsen valgte også at træde tilbage, og i stedet indgå i bestyrelsen som suppleant.

Ny bekendtgørelse på vej: Her er Seges' anbefalinger til farestalden

Se også:

Ny bekendtgørelse på vej: Her er Seges' anbefalinger til farestalden

Nye medlemmer i udvalgene

Foruden de nye bestyrelsesmedlemmer i sektoren, kom der også nye medlemmer i de forskellige udvalg.

Derfor ser de valgte medlemmer i udvalgene således ud:

Artiklen fortsætter efter annoncen

SPF Brugerudvalget:

  • Michael Nielsen, blå SPF-besætning: Genopstiller.
  • Michael Brændgaard Rømer, blå SPF-besætning: Genopstiller.
  • Jesper Tambour: Ny kandidat.

Styregruppen for DANISH Produkt- og Transportstandard:

  • Allan V. Pedersen: Ny kandidat.

Udvalget for Den beregnede Smågrisenotering - smågrisesælger:

  • Hans Christian Tylvad, Vestjysk Landboforening: Genopstiller.
  • Jesper Lousdal, Fjordland: Ny kandidat.

Udvalget for Den beregnede Smågrisenotering - smågrisekøber

  • Jens Hjort Jensen, Djursland Landboforening: Ny kandidat.
  • Svend Amstrup Jensen, Jysk Landboforening: Genopstiller.