Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Vervaet markerer 35 år med jubilæumsmodeller
Her i foråret 2025 fejrer Vervaet 35 års jubilæet for den selvkørende gyllemaskine Vervaet Hydro Trike. Vervaet Hydro Trike var oprindeligt en simpel maskine til hollandske kunder, der ledte efter løsninger på en ny gødningslovgivning fra den hollandske regering i 1990.
Vervaet Hydro Trike har siden udviklet sig til at blive en betydelig aktør på markedet for selvkørende gyllemaskiner. Cirka 1.000 maskiner er blevet bygget gennem årene, de fleste af dem i de sidste 10 år, det skriver Valtec i en pressemeddelelse.
Vervaet har altid haft et godt øje til det danske marked og havde i mange år GØMA som importør. Siden 2019 har Valtec, stået for salg og service af maskinerne og de oplyser at de allerede har sikret nogle af jubilæums modellerne til danske kunder.
Fra Valtec er det sælger Bjarne Tang, der har ansvaret for salget i hele Danmark. Han har, også i kraft af sit tidligere arbejde, ved Gøma en stor viden om Vervaet i Danmark.
- De fleste af vores kunder vælger at købe en Vervaet på grund af dens ekstremt lave marktryk. Når midterakslens hjul er skudt ud, fordeler maskinen sin vægt over 4,5 meters bredde, så man kan nærmest ikke se, at den har kørt på marken, uanset om den kører på græsmarker eller sort jord. Og så er den ekstremt smidig - den kan nærmest vende på en tallerken, siger Bjarne Tang.
Udviklingen
Vervaet har udviklet produktprogrammet løbende i takt med, at udkørsel af gylle er blevet en avanceret arbejdsopgave med fokus på præcision, kapacitet og landbrugsjordens sundhed.
Det startede som en tre hjulet prototype i 1990, med den første serieproduktion i 1991, det blev til en fem hjulet version i 2020, den 4-hjulede Quad 550 kom i 2021 og den populære 5x5 Hydro Trike XL version, vi kender godt på det danske marked kom også i 2021.
De moderne Vervaet Hydro Trike 5x5 XL er kendetegnet ved brugen af DAF-motorer, Claas-kabiner, aksler fra OMSI og frem for alt Vervaets egen omkostningseffektive transmission, VSG.
I Danmark er de fleste Vervaeter udrustet med dansk kran, meget stort forhjul og ekstra kørekomfort. Det er den nyeste version med den nyeste software, der nu kommer i jubilæums udgave, som rød maskine, sorte fælge og jubilæums logoer på siden.